Sundhedsfaglig direktør - Filadelfia

Filadelfia er i rivende udvikling fagligt, organisatorisk, kvalitets- og forskningsmæssigt inden for epilepsi og erhvervet hjerneskade. Der søges en direktør med en sundhedsfaglig profil, som med viden, virkelyst og visioner kan bidrage til hospitalets og den øvrige organisations fortsatte udvikling.

Direktionens opgaver
Direktøren indgår i direktionen sammen med den administrerende direktør, med reference til Filadelfias bestyrelse.
 
Direktionen har det samlede ansvar for Filadelfias samlede drift og udvikling – med det landsdækkende epilepsihospital, specialiseret neurorehabilitering, specialrådgivning og specialiserede sociale døgn- og dagtilbud for mennesker med epilepsi og erhvervet hjerneskade.

Direktionen skal fremstå med en synlig og lydhør ledelsesstil og sikre sammenhængen mellem strategisk udvikling, faglig udvikling og den daglige drift – indadtil i organisationen og udadtil.

Den sundhedsfaglige direktør skal bidrage til, at Filadelfia fremstår som et attraktivt og visionært højt specialiseret hospital og øvrige specialiserede tilbud til patienter og klienter og samarbejdspartnere i regioner og kommuner.

Den nye direktør skal bidrage til, at der løbende foregår strategiske, faglige og organisatoriske udviklinger i alle dele af organisationen.

Epilepsi og hjerneskade har landsdækkende fokus
Filadelfia har sammen med Epilepsiforeningen og Epilepsiselskabet været med til at sætte epilepsi på den landsdækkende dagsorden. Sundhedsstyrelsen er, efter ønske fra Folketinget, på vej med en gennemgang 360 grader rundt om den danske epilepsiindsats. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udformet fælles retningslinjer for det specialiserede genoptræningsområde. Filadelfia er undervejs med en styrkelse af kapaciteten på dette område – og styrker den specialiserede indsats i de sociale døgn-/dagtilbud.

Filadelfia har en ny vision og strategi på vej for de næste 4 år, der kan matche udviklingen og styrke indsatsen for patienter og klienter – med fokus på sammenhængende patient- og klientforløb og højere værdi og effektivitet.

Et rigtigt godt afsæt med gode muligheder for den nye sundhedsfaglige direktør.

Den sundhedsfaglige direktørs opgaver
I udgangspunktet vil den nye sundhedsfaglige direktør særligt få tillagt ansvaret for:
 

   • Den overordnede sundhedsfaglige (og socialfaglige) ramme og udvikling
   • Kvalitet og kvalitetsudvikling iht. det nationale kvalitetsudviklingsprogram
   • Sammenhængende patientforløbsprogrammer og rehabiliteringsprogrammer – internt og på tværs af sektorer
   • Forskning og koordinering
   • Uddannelse og sundhedsfaglig (socialfaglig) udvikling og sparring
   • Patient- og brugersikkerhed.


Den nye direktør vil have mulighed for at påvirke ansvarsområdet.

Se mere om Filadelfia og de sundhedsfaglige tilbud i stillings- og personprofilen på www.muusmann.com eller på hospitalets hjemmeside: www.filadelfia.dk.

Personen
Der søges en direktør med et solidt sundhedsfagligt fundament, der med initiativ, viden og en inddragende arbejdsform kan bidrage til at skabe rammerne for den fortsatte udvikling og drift af Filadelfia, herunder i forhold til strategi, forskning, kvalitet og udvikling i de faglige funktioner. Den nye direktør skal gå forrest i den fortsatte faglige udvikling af Filadelfias tilbud og arbejde for sammenhængende patientforløb og kvalitetsudvikling af hele Filadelfias opgaveportefølje.

Direktøren skal være proaktiv og opfange faglige, forskningsmæssige og kvalitetsmæssige tendenser og udviklinger. Direktøren være samlende, tilgængelig og involverende i sin ledelsesstil og kunne balancere mellem at stille krav og lytte. Direktøren skal være synlig, visionær samt udviklings- og forandringsorienteret og have interesse for den overordnede ledelse af driften af Filadelfia. Direktøren skal have en sundhedsfaglig baggrund – gerne inden for neurologien – og ledelsesmæssig erfaring på højt niveau fra sygehus- eller sundhedssektoren.
 
Vilkår
Ansættelse sker efter forhandling med den pågældendes faglige organisation – med mulighed for kontraktvilkår.
 
Tiltrædelse
1. maj eller efter aftale.
 
Ansøgning
Søg stillingen via www.muusmann.com/stillinger senest den torsdag den 22. februar 2018.
 
Kontakt gerne adm. direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, tlf. 24 94 56 12, eller adm. direktør Lars Muusmann, tlf. 40 76 72 27.


Filadelfia er en landsdækkende non-profit institution med ca. 800 medarbejdere og et budget på ca. 400 mio. kr.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:20. februar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Erfaren medarbejder til affaldsteamet i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune - Veje og Grønne områder

Til vores affaldsteam søger vi en ny erfaren kollega. De primære arbejdsopgaver vil være, at sikre en stabil drift og udvikling af RenoWeb, som er vores IT-system. Her har vi dialogen med borgere, kommunale institutioner, virksomheder og eksterne ak...