Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsfaglig konsulent til Døgnplejen

Er du optaget af den sundhedsfaglige kvalitet i primærsektoren og kan du hjælpe andre til at lykkedes?

Døgnplejen søger en sundhedsfaglig konsulent til at styrke kvalitetsarbejdet. Stillingen er nyoprettet og som sundhedsfaglig konsulent skal du i samarbejde med ledere og medarbejdere udvikle, understøtte og vedligeholde den sundhedsfaglige kvalitet.
Vi søger en konsulent som kan bidrage til at opnå mål og gennemføre forandringer i en hverdag med behov for stabil drift.
Opgaven vil være driftsnært og kan spænde fra konkret vejledning og rådgivning om sygeplejemæssige problemstillinger til at understøtte, udvikle og implementere sundhedsfaglige tiltag.

Hvem er vi:
Døgnplejen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og terapeuter. Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende med fokus på sammenhængende borgerforløb og vi leverer ydelser indenfor serviceloven og sundhedsloven.
Døgnplejen er organiseret på to matrikler og består af 5 dagvagtsgrupper, 2 aftengrupper og en natgruppe. Du vil komme til at referere til Lederen af Døgnplejen, men vil i det daglige skulle indgå i et tæt samarbejde sammen med den øvrige ledelse (6 distriktsledere) og områdets øvrige medarbejdere herunder Døgnplejens sygeplejersker.

Vi tilbyder en spændende og fagligt udfordrende konsulentstilling. Vi tager aktivt del i udviklingen og har fokus på at matche samfundets krav og borgernes behov.

Hvem er du

  • Du er uddannet sygeplejerske.
  • Du har lærings-, proces og udviklingskompetencer
  • Du har erfaring fra primærområdet
  • Du har kendskab til roller og ansvar som intern konsulent og kan opnå gode resultater i samarbejde med andre
  • Du kan tilrettelægge og gennemføre udviklingsprocesser indenfor de aftalte rammer
  • Du kan opsamle og formidle gennerelle sygeplejefaglige problemstillinger
  • Du skal deltage i arbejdet med at kompetenceudvikle områdets medarbejdere
  • Du kan udvikle og vedligeholde fælles retningslinjer og vejledninger indenfor sygeplejen.
  • Du har gode kommunikative kompetencer, herunder evne til at indgå i dialog med alle niveauer og med alle faggrupper i Døgnplejen.

Vi tilbyder
  • En 37 timers udfordrende og afvekslende stilling.
  • En Døgnpleje hvor kvalitet og udvikling er i fokus. Vi har blandt andet i marts 2018 igangsat et udviklings-, lærings- og implementeringsforløb for områdets sygeplejersker.
  • En Døgnpleje hvor der er åbenhed og respekt for den enkelte medarbejders kompetencer.
  • En hverdag, der er præget af tillid, humor, og godt kollegaskab.

Hør mere om stillingen
Kontakt Leder af Døgnplejen - Susanne Jørgensen på mail: susan@frederikssund.dk eller telefon 29 43 27 66.

Ansøgningsfrist den 23. april 2018.
Vi har samtaler den 25. og 26. april 2018.

Ansættelsesforhold
Fuld tid

Tiltrædelse
1. juni 2018

Kontakt
Leder af Døgnplejen Susanne Jørgensen på 29432766

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her