Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsfaglig kvalitetskonsulent til Senior- og Rehabilitering

Senior- og Rehabilitering i Haderslev Kommune søger pr. 1. juni 2020 en sundhedsfaglig kvalitets- og udviklingskonsulent 37 timer pr. uge.

Senior og Rehabilitering består af hjemmeplejen, sygeplejen, plejecentre, dagcentre mv.
Vi er en organisation med 1200 medarbejdere. Stillingen er placeret i Staben, som består af ca. 20 konsulenter og andre administrative medarbejdere, der understøtter ledelsen og udførerne i Voksen og Sundhedsservice.

Vi søger en implementeringsstærk medarbejder med sygeplejefaglig baggrund, som brænder for kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Projektledelse
  • Understøttelse af kvalitetssikrings- og udviklingsprocesser i Senior- og rehabilitering
  • Sparring og understøttelse af ledelsen med sundhedsfaglig viden, til det strategiske niveau kommunalt og tværsektorielt
  • Inspirere, implementere, kvalitetssikre og udvikle sundhedsfaglige indsatser i driften
  • Medvirke til at implementere tværsektorielle samarbejdsaftaler og Sundhedsaftaler.
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
  • Uddannet sygeplejerske
  • Videreuddannelse i kvalitetssikring og- eller anden relevant uddannelse på masterniveau eller kandidatniveau
  • Projektlederuddannelse eller solid erfaring
  • Kendskab til kommunal sygepleje
  • Kendskab til Sundhedslovgivning
  • Indgående kendskab til det tværsektorielle samarbejde og aftaler
  • Er en stærk formidler og evner at kommunikere på mange forskellige niveauer i både skrift og tale
  • Har stærke analytiske evner kombineret med en strategisk og innovativ tilgang.
Kort om os
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Fra januar 2020 indførte Haderslev Kommune røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.

Voksen- og Sundhedsservice er en af 4 forvaltninger, der består af ca. 2.000 medarbejdere. Forvaltningen er organiseret i 3 fagområder: Sundhed og forebyggelse, Handicap og Psykiatri og Senior og Rehabilitering.

Link til Haderslev Kommune som arbejdsplads her

Link til organisationsdiagram her

Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job med en indholdsrig og afvekslende arbejdsdag med en engageret og fagligt stærk personalegruppe.
Du får gode muligheder for både at udvikle dig og præge din egen hverdag i en afdeling i konstant udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen er betinget af, at der kan fremvises en acceptabel straffeattest.
Få flere oplysninger hos afdelingsleder Anne Andersen, telefon 74 34 28 41.

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via knappen ”Send ansøgning”, senest den 14. april 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. april 2020.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.