Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsfagligt personale søges til Ballerup Hjemmepleje


Da vi er en projektorienteret organisation og lægger vægt på stor faglighed, kompetenceudvikling, omstillingsparathed, patientsikkerhed og velfærdsteknologi og nye tiltag inden for området, søger vi sundhedsfagligt personale, der vil være med i en spændende udvikling i ældreplejen.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Ligeledes oplever vi stigning i tilgangen af borgere, der har brug for bistand af hjemmeplejen - borgere, der har behov for støtte og hjælp grundet kroniske lidelser, medfører, at vi må opnormere i alle vagter.

I det kroniske område har vi hovedsageligt borgere med funktionsnedsættelse
inden for kroniske sygdomme, COLD, Diabetes, Parkinsonisme etc.  

Vores teams består af engagerede sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, som i et tværfagligt fællesskab varetager de ydelser borgerne får visiteret - både faste ydelser og ydelser med rehabiliterende udgang.

For at øge de eksisterende kompetencer i forhold til opgaveløsningen har vi et tværfagligt sygepleje team bestående af specialsygeplejersker inden for områderne psykiatri, demens, sår, inkontinens og stomipleje til faglig sparring og supervision. 

VI SØGER

  • Social- & sundhedsassistent - dagvagt 30-35 timer/ugl. – weekendvagt hver 3. uge
  • Social- og sundhedshjælper - dagvagt 30–35 timer/ugl. – weekendvagt hver 2. uge.
  • Social- og sundhedshjælper – aftenvagt 28 timer/ugl. – 5+2 turnus – onsdag/torsdag og ulige weekender – arbejdstid 16.00-24.00

DU SKAL BESIDDE FØLGENDE FAGLIGE OG PERSONLIGE EGENSKABER
  • Have uddannelse og autorisation som social- og sundhedsassistent
  • Være social- og sundhedshjælper
  • Have kørekort – gælder social- og sundhedsassistent dagvagt og social- og sundhedshjælper aftenvagt
  • Være omstillingsparat og fleksibel
  • Have evnen til at arbejde selvstændigt men også med respekt for teamet og kollegaer
  • Have evnen til at kunne skabe og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Have gode kommunikationsevner og behersker det danske sprog i tale og skrift
  • Have interesse og lyst til at arbejde med borgere, der har kroniske lidelser, med en rehabiliterende/aktiverende tilgang.

HOS OS FÅR DU
  • Søde kollegaer og ledere, som altid er klar til at hjælpe dig
  • Introduktion for alle nyansatte tilpasset dig og dine behov
  • Kompetenceudvikling/sparring med medarbejdere/teamleder/specialsygeplejersker i form af Triage og borgermøde hver uge
  • Spændende projekter såsom rehabiliteringsprojekt med træning i eget hjem via tilpasset træningsprogram – DigiRehab, hjemmeplejen deltager i ” I sikre hænder” – patientsikkerhedsprojekt
  • Medicinhåndtering via e-learnings program
  • Sårkursus samt sparring af intern sårsygeplejerske
  • Fokus på arbejdsmiljø – måling af medarbejder-tilfredshed dagligt via TeamEffect app
  • En hjemmepleje, som er opdelt i kroniker og kognitivt område for at kvalitetssikre opgaveløsningen hos den enkelte borger samt målrette den faglige udvikling hos de implicerede medarbejdere.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal
løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

YDERLIGERE INFORMATION
Hvis du synes at dette lyder interessant og som noget for dig, er du velkommen til at kontakte teamleder Anette Pedersen på telefon 7230 9060 eller teamleder Peter Dzougov på telefon 7230 9460.

ANSØGNINGSFRIST: 15. marts 2021
Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune
ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.