Sundhedspersonale søges til hjemmeplejens Distrikt Egepark

Vi mangler lige nu i vores distrikt et par nye kollegaer, som kan være med til at løse kerneopgaven sammen med borgerne. Vi søger:

Social- og sundhedshjælper 32-37 timer ugentligt til en fast stilling. For nuværende i blandede vagter, men primært dagvagt med vagt hver anden weekend. Opstart 1. december 2020 eller snarest muligt.
Social- og sundhedsassistent 32-37 timer ugentligt til en fast stilling. For nuværende i blandede vagter, men primært dagvagt med vagt hver anden weekend. Opstart 1. december 2020 eller snarest muligt.

Vi er lige nu i gang med en spændende kulturforandringsproces, hvor vi sætter fokus på kerneopgaven, det gode arbejdsfællesskab, det gode kollegiale samarbejde samt den gode og nære pleje og omsorg af borgerne. Du vil i høj grad være med til at sætte dit præg på denne proces sammen med dine kollegaer.

Det gør derfor ikke noget, at du både har en stærk faglighed, et smittende humør og en personlig gennemslagskraft, som gør en forskel for både borgere og kollegaer. Vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og alle arbejder i samme retning. Vi glæder os derfor til at byde dig velkommen i Distrikt Egepark.     

Om Distrikt Egepark:
Vi er et bydistrikt med ca. 60 ildsjæle, fordelt på dag og aften. Mange af borgerne bor tæt på distriktet, så en del ruter kan klares til fods eller cykel. Vi tilstræber altid at skabe de bedste rammer og vilkår for borgerne, og vi arbejder derudover på at være en arbejdsplads med høj moral og et stærkt kollegialt fællesskab. 

Har du lyst til at være en del af vores team? Så er det nu du skal skynde dig at søge.   

Din profil:
  • Uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.
  • Ønsker at give borgerne et meningsfuldt hverdagsliv i alle livets faser.
  • Kan se dig selv i vores fire værdier: Omsorg, respekt, troværdighed og yder højt kvalitet i alt og vores kerneopgave: SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv
  • Kan tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og tænke rehabilitering ind som en daglig og faglig del af samarbejdet med borgere og pårørende.
  • Er god til at kommunikere og dokumentere.
  • Er fleksibel, imødekommende og vil bidrage til vores kollegiale fællesskab.

Du skal vælge os fordi:
  • Vi er en arbejdsplads, som rummer forskelligheder.
  • Her er plads til et grin og humor, her er ”højt til loftet” og det er tilladt at byde ind med forslag til forandringer.
  • Dine fremtidige kollegaer er drevet med energi og har fokus på faglighed og tværfaglighed.
  • Du kan lide at arbejde målrettet med borgere og deres pårørende i centrum.
  • Vi giver god introduktion.
  • Vi forsøger at tage individuelle hensyn, så arbejdsliv og privatliv fungerer sammen.
  • Du vil få en kompetenceudviklingsplan i løbet af et halvt år.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist 24. november 2020
Vi forventer at afholde samtaler 26. november 2020


For mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte distriktsleder Rikke Munk Radoor på tlf. 5130 9739 eller mail rimr@nyborg.dk, eller assisterende distriktsleder Anja Brandhøj tlf. 5115 2675 eller mail anjb@nyborg.dk. 

Pr. 1. august 2020 har Nyborg Kommune indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.



Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.