Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsplejerske Brønderslev Kommune

Genopslag - Sundhedsplejerske Brønderslev Kommune.

Sundhedsplejen i Brønderslev Kommune søger sundhedsplejerske pr. 01.11.2020
Stillingen er en fast stilling i småbørns sundhedsplejen på 32 timer/uge.
Sundhedsplejen er organisatorisk under Børne- og Familieafdelingen. 
Foruden sundhedsplejen består afdelingen af en Myndighed, Støtteteam, Familieplejeteam, Familiehuset Hegely og PPR.

Vi arbejder i en delt ordning. Sundhedsplejen består af to småbørnsteam med i alt 8 sundhedsplejersker, et skoleteam på 5 sundhedsplejersker og et børneterapeutteam på 6 terapeuter.
Derudover består gruppen af en sekretær, tre tvillinge- og omsorgsmedhjælpere og en leder.

Sundhedsplejen har kontorer i Brønderslev og Dronninglund. Ovennævnte stilling er som udgangspunkt i Dronninglund.

I Sundhedsplejen er vi optaget af sundhedsfremme, forebyggelse samt tidlig opsporing og indsats, både monofagligt og tværfagligt for at sikre helhed og sammenhæng i tilbuddet til børn og familier i kommunen.

Dine opgaver:
Din primære funktion vil være at varetage de opgaver, der følger sundhedsstyrelsen anbefalinger for småbørnssundhedsplejen. I Brønderslev Kommune tilbyder vi En god start som familie til alle førstegangsforældre i tæt samarbejde med jordemødrene i Regionen. Herudover er sundhedsplejen en del af Brønderslev Kommunes tværfaglige småbørnsteam, som yder konsultation til kommunens dagtilbud.
Sundhedsplejen har fået del i satspuljemidlerne 2018-2021 til projekt ”Sundhedsplejen på Sporet”. Dette indbefatter blandt andet, at vi tilbyder graviditetsbesøg til alle gravide samt følger børnene til de bliver 18 mdr. I 2019 har vi implementeret ADBB-metoden samt COS-P (Circle of Security).

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og dynamisk miljø.
  • Godt kollegialt samvær og faglig sparring.
  • Et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde i hele Børne-og Familieafdeling.
  • En arbejdsplads, hvor vi alle deltager i forskellige udviklingstiltag.

Vi forventer:
  • At du er uddannet sundhedsplejerske, brænder for faget og opsøger den nyeste viden på området.
  • At du har gode samarbejdsevner og er fleksibel samt ønsker at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø.
  • At du er åben, nysgerrig og omstillingsparat, og har mod på at prøve nye opgaver, da vi er en sundhedspleje i konstant udvikling.
  • At du kan arbejde selvstændigt – kan prioritere og strukturere i en travl hverdag.
  • At du har en positiv tilgang til arbejdsopgaverne og til fællesskabet.
  • At du har bil til rådighed.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til:
  • Ledende sundhedsplejerske, Pernille Buhelt, tlf. 99 45 45 12 / 50875234
  • Tillidsrepræsentant, Kristine Koch, tlf. 99 45 51 63    

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
  • Ansøgningsfrist, fredag den 18.09.2020, kl. 12:00.
  • Samtalerne finder sted: mandag den 28.09.2020

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.