Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsplejerske til Vejle Kommune

Drømmer du om at få foden inden for hos Sundhedsplejen i Vejle Kommune?
Så er chancen her: Vi søger lige nu en sundhedsplejerske til et længere vikariat med mulighed for efterfølgende fastansættelse.
 
Om jobbet 
Vikariatet omfatter Ødsted Skole og tilhørende spæd- og småbørnsdistrikt, samt en mindre skole. Stillingen er beliggende i Team Syd-Egtved og er på 30 timer pr. uge i perioden 1. april 2018 til 31. december 2019.  
 
Tiltrædelse 1. april 2018. 
 
Vi søger 
En sundhedsplejerske, der har masser af energi og engagement til at være i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde blandt børn og unge, både i monofaglige og i tværfaglige opgaver. Du skal kunne prioritere og planlægge i en til tider travl hverdag, hvor mange bolde er i luften. Du skal kunne gå til opgaverne med humør og energi og arbejde loyalt, fleksibelt og selvstændigt. 
Du skal have gennemført ind - og udskolingskurset.  
 
Vi tilbyder dig 
En aktiv, travl og engageret gruppe af sundhedsplejersker med en bred sammensætning af såvel erfarne som nyere uddannede kolleger. Sundhedsplejen har et godt servicetilbud - se mere på vores hjemmeside sundhedsplejen.vejle.dk. Vi tilbyder desuden faglig ledelse.

Ansættelsesvilkår 
Løn efter gældende overenskomst. 
 
Om os 
Sundhedsplejen i Vejle Kommune er organiseret i en stor Børn og Unge-forvaltning under afdelingen Familie og Forebyggelse. Sundhedsplejen består af ca. 42 sundhedsplejersker, to distriktsledere og en ledende sundhedsplejerske, foruden et sekretariat. Alle sundhedsplejersker arbejder i kombineret ordning. 
 
Flere oplysninger
Flere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: Distriktsleder i Syd, Birte Harreby, telefon.: 29 13 15 31.  
 
Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er 22. februar 2018. 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 26. februar 2018. 
 
Børne- og straffeattest 
Vi indhenter børneattest.   
 
Send din ansøgning 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her