Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsstrategisk Planlægning søger to erfarne special-/chefkonsulenter til planlægning på sygehusområdet

Har du en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, har du erfaring/interesse for arbejdet med sygehusplanlægning, og har du kendskab til eller interesse for sundhedsvæsenet? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

Sundhedsstrategisk Planlægning er et tværgående center, der sætter strategisk retning for et fagligt, organisatorisk og økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland. Sundhedsstrategisk Planlægning har cirka 60 medarbejdere, der løser en lang række regionale opgaver inden for bl.a. sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, Sundhedsplatformen, patientsikkerhed, sygehusbyggerier og lægeuddannelse.

Centret består af fire enheder samt et sekretariat. Du vil være tilknyttet Koncern Plan, der har 13 medarbejdere, som løser en bred vifte af strategiske samt udviklings- og driftsopgaver inden for blandt andet kræftområdet, specialeplanlægning, høreapparatsbehandling, patientrettigheder, sygehusplanlægning, fødeområdet, akutområdet samt samarbejde med private aktører, styrelser og de øvrige regioner.

Dine opgaver
Som konsulent i Koncern Plan kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor planlægningsområdet. Den præcise opgaveportefølje vil afhænge af din profil, interesse, kvalifikationer og erfaring, men der vil bl.a. være mulighed for opgaver inden for kræft, palliation, psykiatri og visitation, fødeområdet samt demens. En af vores to kommende kolleger kommer hovedsageligt til at arbejde med kræftområdet. Du må derfor gerne i din ansøgning angive, om du har særlig interesse for kræftområdet.

Du kommer til at løse opgaverne selvstændigt, såvel som i samarbejde med dygtige kolleger.

Din profil

Vi søger to selvstændige, udviklingsorienterede og strukturerede kolleger med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, eksempelvis cand.scient.san.publ., cand.scient.pol. eller cand.scient.adm. Du kan også have en sundhedsfaglig uddannelse med en samfundsvidenskabelig overbygning. Derudover forventer vi, at du:

  • Har kendskab til eller interesse for sundhedsområdet
  • Har lyst og evner til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har administrative og analytiske kompetencer, som sikrer god og effektiv sagsbehandling
  • Er dygtig til at formulere dig såvel mundtligt som skriftligt
  • Kan samarbejde på tværs både internt og eksternt – og gerne har erfaring med at arbejde med forbedringsmetoder
  • Kan levere produkter af høj kvalitet – også når deadlines er korte

Vi tilbyder

Et job i en enhed, hvor du har mulighed for at være med til at præge dine arbejdsopgaver og med gode muligheder for kompetenceudvikling. Du bliver en del af en afdeling med et godt arbejdsmiljø og med mange spændende tværfaglige arbejdsopgaver og dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer med forskellige faglige baggrunde.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest d. 1. november 2020.

Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Sorø.

Kontaktperson

For nærmere information om stillingerne er du velkommen til at kontakte planlægningschef Martin Grønberg Johansen på telefon 60 74 72 14 eller på mail: magrj@regionsjaelland.dk.

Samtaler

Vi holder samtaler fredag den 25. september og eventuelt mandag den 28. september.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.