Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Supply Chain Planner med flair for indkøb, Vordingborg

Kunne du tænke dig at arbejde i en global markedsledende virksomhed indenfor kommunikationsudstyr, hvor du bliver en del af en dynamisk udviklingsproces, hvor du får mulighed for selv at præge dit kommende jobindhold og din fremtid, såvel fagligt som personligt?

Så er du måske den nye Supply Chain Planner, som vi søger til Corning Optical Communications i Vordingborg.

Jobbet

Der er tale om en nyoprettet stilling og et led i Cornings strategiske fokus, hvor der arbejdes på organisk vækst og optimering af alle funktioner under SCM, som består af planlægning, indkøb, lagerstyring, varemodtagelse og forsendelse, pluk til montage og eksport håndtering.

Som Supply Chain Planner kommer du til at bidrage til organisering og konsolidering af afdelingen på koncern niveau og derved skabe værdiskabende besparelser på alle bundlinjer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig planlægning og opfølgning af produktion i samarbejde med dine kollegaer og lederteamet
  • Koordinere med kundeservice om bekræftelse af ordre og kundeforespørgsler samt levering
  • Håndtere indkøb af komponenter, der tilhører din egen produktlinje
  • Disponering af varer og håndtering af operationelt indkøb fra bestilling til opfølgning til levering m.m.
  • Vedligeholdelse af masterdata på varer, indkøbspriser og produktionsmodel i samarbejde med kollegaer
  • Videreudvikling og optimering af den daglige planlægning og indkøbsdisponering
  • Bidrage til reducering af både komponent samt produktionslagre samtidig med at vores høje leveringsgrad fastholdes.

Der er tale om et spændende job i en højteknologisk international virksomhed, der lever af løbende innovering samt af tilfredse kunder. Du får mulighed for at videreudvikle faglige og personlige kompetencer. Corning lægger stor vægt på løbende medarbejderudvikling, trivsel og sundhed samt sikkerhed for alle.

Du bliver en del af en dynamisk udviklingsproces, hvor du får mulighed for selv at præge dit kommende jobindhold og din fremtid, såvel fagligt som personligt.

Virksomheden er placeret i skønne omgivelser nær Vordingborg på Sydsjælland, tæt på motorvejen og under en times kørsel fra København og Nykøbing Sj.

Kandidaten

Din uddannelse er mindre vigtig end dine evner i praksis. Vi har brug for, at du har flair for systematik, er god til at sætte systemer op og sætter en ære i, at dit arbejde er udført til alles tilfredshed, samtidig med at du kan gå på kompromis, når det er nødvendigt, så længe kunderne er hundrede procent tilfredse.

Du har minimum 3 års erfaring som planlægger i en produktionsvirksomhed. Det er en klar fordel, hvis du har varetaget indkøbsrelaterede opgaver som indkøbsassistent eller indkøber, samt har en købmand i maven. Det er et krav, at du en erfaren bruger af Microsoft Office, især Excel.

Derudover vil det være en stor fordel hvis du har erfaring med shipping, fortoldning, im- og eksport samt har arbejdet med indkøb af komponenter, værktøj eller blot har et godt kendskab til indkøb og er villig til at blive endnu bedre.

Kendskab til LEAN i administrationen, Total cost og Activity Based Costing, Pareto-analyser, stykliste opbygning/BOM samt eventuelt teknisk flair er en fordel, men ikke et krav.

Som person forestiller vi os, at du:

  • er proaktiv, selvstændig og systematisk, samtidig med at du også kan være holdspiller
  • er handlekraftig og resultatorienteret
  • er i besiddelse af sociale og kulturelle kompetencer, der bidrager til optimale løsninger på tværs i en international organisation
  • har stærke værdier om at bidrage til fællesskabet og har gode samarbejdsevner samt er serviceminded
  • trives med at have travlt samtidig med at deadlines overholdes
  • er god til at kommunikere med både interne og eksterne aktører
  • har gå-på-mod, humoristisk sans og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer og livet i sig selv
  • trives fint i et til dagligt uformelt arbejdsmiljø med en afslappet omgangstone, samtidig med at du kan begå dig ”politisk korrekt” i en stor matrix organisation worldwide, når der er tværfaglige møder.
  • fortrolig med at holde styr på mange papirer og ikke være bange for at få noget for hånden.

Løn

Du tilbydes løn efter kvalifikationer, fritvalgskonto, helbredssikring samt pensions- og fælles bonusordning.

Arbejdstiden er fleksible og kan aftales individuelt. På sigt er der mulighed for en daglig hjemmearbejdsdag.

Sprog

Det er et krav, at du både taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau. Dette da engelsk er koncernsproget og møder foregår på engelsk.

Virksomheden - Bliv en del af en succes

Cornings succesfulde og innovative produkter gør, at de har store forventninger til fremtiden, og tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at præge den virksomhed du arbejder i. Samtidig vil du have gode muligheder for selv at forme din fremtidige udvikling i Corning’s globale organisation, både fagligt og personligt.

Du bliver del af et dedikeret og kompetent SCM-team og en virksomhed med hjælpsomme og åbensindede kollager, som du vil kunne sparre med i din hverdag og er klar til at få dig ombord i et dynamisk miljø med humor og engagement.

Vi ser frem til at modtage dine ansøgning og cv på engelsk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.