Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Support og livline til modebranchens IT-løsning

Har du erfaring fra modebranchen? Brænder du for at rådgive, undervise og yde kunderne service i verdensklasse - så er du måske den næste livline hos SPY.

SPY er i en rivende udvikling og søger til en nyoprettet stilling en support og livline, som skal hjælpe kunderne med at få det største udbytte af SPY. Dine opgaver vil være varierede og vil rumme både kundeservice, rådgivning og undervisning. Som livline er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med mange bolde i luften, og du løser alle opgaver med kvalitet. God hjælp tager den tid den tar’, - derfor yder SPY fri support til kunderne.

Som livline er det vigtigt, at du har kendskab til de forskellige ting der sker i en modevirksomhed; design, salg, indkøb, logistik og økonomi. Med baggrund i dit indgående kendskab til modebranchen hjælper du kunderne på den bedste måde med både support, rådgivning, undervisning og altid med et smil.

Hvem er du?
Du har en kommerciel indstilling og forstår betydningen af god kundeservice. Du er struktureret, elsker at lave lister, og du følger altid dine opgaver til dørs. Dit vigtigste arbejdsredskab er din telefon, og det er derfor vigtigt, at du brænder for at tale med mennesker og er god til at sætte dig i deres sted. En designer tænker nemlig ikke på samme måde som en bogholder, og ud fra kundens situation og ønsker, hjælper du med at finde den bedste måde at løse opgaven på. Du er en udpræget holdspiller og du udviser stort engagement for dit arbejde. Det er vigtigt, at du ser positivt på udvikling og nye tiltag, da systemet udvikles i takt med den teknologiske udvikling og kundernes behov.

Det er vigtigt, at du har en baggrund fra modebranchen, om det er som salgssupporter, indkøber eller fra en økonomi- eller logistikfunktion er mindre vigtigt. Kendskab til SPY er en fordel, men det vigtigste er, at du har lysten til at lære, så sørges der for en grundig oplæring i systemet, som er brugervenligt og let at gå til.

Du tilbydes
Et attraktivt og ansvarsfuldt job i en vækstvirksomhed, som gør tingene anderledes og har en ny tilgang til software til mode- og livsstilsbranchen. Innovative, imødekommende og ligefremme kollegaer, som holder til i nogle ekstremt flotte og velindrettede lokaler, som inspirerer til nye ideer og kreativitet. Alle medarbejdere brænder for at gøre en forskel, og det er rigtigt vigtigt, at du også brænder for dit job. Der er gode muligheder for udvikling og indflydelse i stillingen. Organisationen er flad, uden titler og gør en dyd ud af ikke at blive for it agtige – men er nørdet på den fede måde.

SPY er vanedannende IT til modebranchen. SPY har stor succes med deres webbaserede IT-system, som de udvikler, sælger og yder support på til virksomheder i modebranchen. Virksomheden blev udviklet i 2008 og er et system der styrer og forbedrer hele processen fra tegneblok til tøjbutik, og med udgangspunkt i brugeren. Idéen med SPY er at gøre den enkelte bruger bedre til sit arbejde. Virksomheden er beliggende i Ikast. Se mere om SPY: www.spysystem.dk

Send din ansøgning til PRO&CO, hurtigst muligt, via knappen "Søg stillingen". Ansøgningerne behandles løbende.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.