Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Supporter med administrativt mindset og passion for den gode kundeoplevelse

Yourpay er en FinTech virksomhed, med fuld fart på. Hvad laver vi?

Vores primære funktion er at tilbyde løsninger til erhvervsdrivende, så de kan modtage penge via kortbetalinger, både gennem terminaler på cafeen og på webshoppen, der sælger de møgfede t-shirts, som du har set på Instragram.

Ikke nok med at vi er den største uafhængige Payment Facilitator i Skandinavien – så vil vi selvfølgelig også være bedre og større.

For at opnå vores ønsker og mål, så står vi foran at udvide vores produkter og løsninger. Det betyder heldigvis også, at vi har brug for at udvide vores supportteam!

Hvem er du?
Som sagt, har vi fuld fart på – så du skal kunne bevare overblikket i travle perioder, samt besidde et administrativt fokus. Yourpays support er vores ansigt udadtil, så du må ikke være genert, hverken på skrift eller i telefonen, hvor vi modtager alle vores henvendelser – både store og små.

Vigtigst af alt, så håndterer vi andre folks penge, hvilket kræver høj integritet og stor dedikation. Så du skal også være i stand til at skabe tillid på både skrift og i telefonen.

Vi giver muligheden for at være en del af et fantastisk team, som sætter kunden først og stræber efter at levere den bedste support på markedet.

Dine primære opgaver:

  • Håndtering af daglige henvendelser fra kunder og partnere gennem telefon, e-mail og chat
  • Hjælpe kunder og partnere med opsætning af vores produkter
  • Særligt fokus på, samt håndtering af support sager af mere administrativ karakter
  • Opsøgende support med henblik på vedligeholdelse og opbygning af kunderelationer
  • Assistere i udvikling og tests af vores nye løsninger og produkter
  • Give kunder de rette værktøjer til at være selvhjælpende, gennem guides og tutorials

For at blive overvejet til jobbet, skal du:
  • Have erfaring fra lignende arbejde med administration eller kundeservice
  • Have erfaring med eller viden om forskellige shopsystemer, fx. PrestaShop, WooCommerce, Shopify og Magento
  • Være erfaren i at arbejde med Microsofts produkter, såsom Excel, Outlook og Word
  • Have en basisforståelse af API, forskellige kodesprog og servere
  • Være flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, også gerne på andre nordiske sprog
  • Have et veludviklet service- og administrativt gen
  • Være en energisk og positiv teamplayer, der sætter en ære i at løse dine opgave og føre dem helt i mål
  • Være passioneret omkring den gode kundeoplevelse, og at opbygge vedvarende relationer til kunder baseret på tillid og engagement

Vi tilbyder:
Hvis du tror, at du har hvad der skal til for at tage kundesupport og -service til det næste niveau, så kan Yourpay tilbyde dig et job, ulig noget andet du før har oplevet. Vi er et team, der elsker godt humør og sjov, som favner alle slags mennesker, med forskellige baggrunde og uddannelser. Derudover har vi også stærkt fokus på både personlig og professionel udvikling.

Er det dig?
Hvis du kan genkende dig selv i denne profil, inviterer vi dig til at sende os din ansøgning samt CV via knappen "Send ansøgning" nedenfor. Der vil være åbent for ansøgninger, indtil vi finder den rette kandidat.

Hvis du ønsker mere information, kan du kontakte os på job@yourpay.io


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.