Svejsespecialist/Svejsetekniker til Give Steel A/S i Brande

Give Steel A/S har eksisteret i over 40 år. Give Steel A/S designer, projekterer, producerer og monterer bærende stålkonstruktioner til byggesektoren i Danmark og eksporterer til europæiske markeder med fokus på Nordeuropa. Siden 2003 er virksomheden vokset fra 17 til 420 medarbejdere. For konkrete projekter se: https://givesteel.com/referencer/

Til at fastholde den høje kvalitet og sikre fortsat overholdelse af nuværende og kommende standarder søger vi til nyoprettet stilling en Svejsespecialist/Svejsetekniker.

Dine opgaver som Svejsespecialist/Svejsetekniker

Med reference til kvalitetschefen får du ansvaret for at sikre at procedurer, processer og dokumentation af svejseopgaverne lever op til Give Steels kvalitetsstyringssystem. Det indebærer bl.a.:

  • Udarbejdelse af svejseplaner, svejseprocedurer, instruktioner og svejselogs
  • Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikation og prøvning (WPS)
  • Udarbejdelse af testplan og udføre Non Destructive Tests (NDT)
  • Udføre kvalitetskontrol og proceskontrol
  • Svejserådgivning og koordinering
  • Svejsecertificering
  • Udarbejde dokumentation og udføre kvalitetsstyringsopgaver
  • Projektgennemgang i samarbejde med produktion
Din baggrund

Du har en håndværksmæssig baggrund som smed/svejser eller lignende med en teoretisk overbygning som IWT eller IWS. Søg også gerne stillingen, hvis du har en baggrund som maskinmester/ingeniør med certificering til IWE, idet der er gode udviklingsmuligheder i virksomheden.

Du har god erfaring med svejsning, skæring og fugeforberedelse indenfor konstruktionsstål, metal eller maskinstål. Desuden evner du at omsætte din viden til at udvikle nuværende processer og dokumentation. Vi lægger vægt på følgende:

  • Erfaring med CO2 svejsning og elektrodesvejsning
  • Kendskab til svejserelevante standarder og indstillet på løbende at holde dig up-to-date med de nyeste standarder. Har du kendskab til bl.a. ISO 3834 og EN 1090-2 m.fl., er dette en klar fordel
  • Gode samarbejdsevner og kommunikationsevner både på dansk og engelsk på skrift og i tale
  • Rutineret bruger af Microsoft Office pakken
  • Omhyggelig, struktureret, organiseret og loyal
  • Fleksibel med arbejdstider og du holder hovedet koldt – også når der er pres på

Velkommen til Give Steel

Når du træder ind ad døren hos Give Steel, vil du opleve en uformel stemning og et godt kollegaskab i en løsnings- og udviklingsorienteret virksomhed.

Du vil opleve en hverdag i en ejerledet virksomhed med en flad struktur, hvor der er stor grad af dynamik og kort vej til handling. Du får en spændende og afvekslende arbejdsdag i et miljø, hvor der er stort fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Du får stor grad af ansvar og medindflydelse, og du vil møde en åbenhed i virksomheden for at hjælpe hinanden i mål.

Under ambitionen WeGrowPeople sigter virksomheden på udvikling af sine medarbejdere både fagligt og personligt på alle niveauer i virksomheden.


Har ovenstående vakt din interesse?

Ansøg venligst via linket på denne side. Ansøgning er ikke nødvendlig. Ønsker du at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Recruitment Advisor Christina Smedegaard på tlf. 42801050 eller mail cs@smedegaardhr.dk. CV’er vil blive gennemgået løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.