Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SydKIP søger administrativ medarbejder med overblik og stærk skriftlighed, Region Syddanmark

En af vore erfarne administrative medarbejdere har valgt at gå på pension.

Derfor søger vi til SydKIP i regionshuset i Vejle en erfaren sekretariatsmedarbejder.

Send os en ansøgning, hvis du:

  • Har evnen til at holde styr på mange opgaver samtidig
  • Er god til at kommunikere med mange forskellige – både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt – og samtidig indgå i fællesskabet
  • Har kendskab til almen praksis
  • Har kendskab til miljø med projektarbejde og kvalitetsudvikling
  • Er vant til at arbejde i en politisk ledet organisation

Du vil få det praktiske ansvar for mange af vore kommunikationsopgaver:

  • Praksisnyt, der udkommer 10 gange årligt. Du er ansvarlig for hele processen fra indkaldelse af emner til udsendelse til abonnenter
  • Kursus- og aktivitetskatalog to gange årligt. Igen hele processen
  • Sundhed.dk. Medredaktør på den regionale side.

En af dine hovedopgaver er at være sekretær for hele vores samordningsindsats, hvor du skal bistå koordinator og to samordningskonsulenter i at udvikle samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og kommuner

Derudover vil du blive tilknyttet som sekretær til forskellige teams og arbejdsgrupper under SydKIP.

Du vil få logistiske og praktiske opgaver omkring større arrangementer.

Derudover vil der være en lang række mindre administrative opgaver, som du forventes at varetage i tæt koordination med vores anden administrative medarbejder.

Stillingen er placeret i SydKIP, der er en del af praksisafdelingen i Region Syddanmark. SydKIP arbejder med kvalitetsudvikling og efteruddannelse i hele praksissektoren. Vi er p.t. 11 ansatte i SydKIP, og vi har et stort korps af lægefaglige konsulenter tilknyttet. Derudover har vi et tæt samarbejde med lægemiddelteam, rekrutteringsteam samt konsulenter for fysioterapi, kiropraktik og fodterapi.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Der må i forbindelse med stillingen påregnes, at en del mødeaktivitet vil være placeret sidst på eftermiddagen eller først på aftenen af hensyn til deltagerne fra praksis, ligesom der må påregnes en del rejseaktivitet i den syddanske region, som kræver, at du er i besiddelse af et gyldigt kørekort.

Vi forventer, at du:

  • Kan håndtere vekselvirkningen mellem at arbejde på egen hånd og i teams
  • Kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften samtidigt
  • Har gode skriftlige formuleringsevner samt it-kompetencer
  • Har erfaringer fra sundhedsvæsenet
  • Har kendskab til projektstyring

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse sker under praksisafdelingen med reference til afdelingschef Frank Ingemann Jensen. I det daglige arbejde vil du fagligt referere til chefkonsulent Finn Sørensen.

Din ansøgning

Ansøgningsfristen er søndag d. 22. november 2020.

Vi forventer af afholde samtaler onsdag d. 2. og onsdag d. 9. december. Mellem samtalerne kan du blive bedt om at gennemføre en test

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte chefkonsulent Finn Sørensen på 2920 1357 / finn.soerensen@rsyd.dk eller fuldmægtig Hanne Mejborn Nielsen på 2920 1384 / hanne.m.nielsen@rsyd.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.