Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygehjælper/social- og sundhedsassistent til anæstesiafsnit, Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse sygehus.

Vi søger en sygehjælper/SSA´er, som har lyst til at arbejde i en travl afdeling med mange spændende udfordringer. Vi yder anæstesi til specialerne organkirurgi, karkirurgi, ortopædkirurgi og til specialetandplejen, fra medio maj desuden til obstetrik og gynækologi.

Din funktion i anæstesien vil blive

  • At hjælpe anæstesisygeplejesker og anæstesilæger med klargøring af anæstesi apparater og operationsstuerne mellem operationerne
  • At have overblik over afdelingens forbrugsvare og bestille det nødvendige til daglig drift
  • At medvirke til at fylde op i vores depoter således at vi altid har de fornødne forbrugsvare til rådighed når der er brug for det
  • At være den forskel, der gør, at vi kan nedbringe udskiftningstiden på operationsstuerne mellem vores operationer, til gavn for den enkelte

Vi kan tilbyde

  • Et spændende job med mange udfordringer
  • En imødekommende og udviklingsorienteret personalegruppe
  • En personalegruppe der vægter konstruktiv og udviklende samarbejde
  • Et personale, der ikke går på kompromis med faglig kvalitet og patientsikkerhed
  • Et godt samarbejde og sparring med de øvrige kollegaer i afdelingen.

Yderlig oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Diana Buskov, dbu@regionsjaelland.dk, 24 95 18 85.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her