Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejen Distrikt 1 søger sygeplejersker

Vi har brug for dig, hvis du er sygeplejerske og trives med fast aftenvagt

I Sygeplejen Distrikt 1, som er en del af Roskilde Kommune, har vi brug for sygeplejersker med robust faglighed og hjertet på rette sted til vores aften-team. Vi opruster hjemmesygeplejen om aftenen, så vi kan levere en høj kvalitet og kontinuitet på vores sundhedslovsindsatser til alle slags mennesker med behov for det.  Sygeplejen favner bredt fra besøg hos psykisk sårbare mennesker til besøg hos akut svækkede mennesker med behov for sygeplejefaglig vurdering samt sondeernæring, parenteral ernæring, dialyse, palliativ sygepleje med mere. Vi har brug for sygeplejersker, som kan samarbejde med borgere, pårørende, sygehuse, læger og tværfaglige samarbejdspartnere samt varetage borgernes interesser bedst muligt, også i et rehabiliterende perspektiv, når der er brug for det.

Som hjemmesygeplejerske møder du mennesker i alle faser af livet og med alle slags udfordringer, og vi har brug for sygeplejersker, som har lyst og mod til de løbende udfordringer, som omstillinger i sundhedsvæsnet og samfundet stiller. Udviklingen kalder i stigende grad på sygeplejersken som tovholder i komplekse forløb og det stiller krav til din faglighed, som du kan regne med bliver sat i spil. Du har et tæt samarbejde med social og sundheds hjælpere samt social og sundheds assistenter.

I Roskilde Kommune arbejder vi i dokumentationssystemet Nexus, som udvikles i takt med de behov, der er.

Ind møde sker kl. 15-23 på Lillehjemmet på Dronning Margrethes vej 28. Du skal have kørekort.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og afvekslende job, hvor du selv har direkte indflydelse på forløbene. Med oprustningen ønsker vi at øge den oplevede kontinuitet hos alle ansatte og hos borgerne.
  • En kollega-gruppe med let til grin og en god omgangstone og omsorg for hinanden samt forståelse for hinandens vagtlag.
  • Individuelt tilrettelagte rulleplaner, som du kan regne med, med weekendvagt hver 2.3. eller 4. uge. Timeantal kan vi aftale, så det passer dig.
  • En ledelse, som vægter et godt arbejdsmiljø samt synlighed, troværdighed og nærvær.
  • Tilrettelagt introduktion, hvor du bliver udfordret i balance med at få sparring og hjælp.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse pr. 01.06.21 eller før, hvis muligt.

Ansøgningsfrist: onsdag den 21. april 2021

Hvis du har lyst til at høre mere, kan du kontakte områdeleder Katja Rønne Nørholm på mail: katjan@roskilde.dk 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.