Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske i lungemedicinsk speciale

Vi søger en kollega i kombinationsstilling, som har lyst til at arbejde 14 dage i lungeambulatoriet og 14 dage på sengeafsnit på skift med weekendvagt hver 4. uge i sengeafsnittet i lungespecialet. 
Stillingen er en fast stilling på 32-37 timer ugentligt, der ønskes besat pr. 1. maj eller efter aftale. 
 
I lungeambulatoriet er vi en lille og meget ambitiøs gruppe på 14 sygeplejersker, som arbejder i forskellige teams. Vi har et tæt samarbejde med vores læger og sekretærer, hvor vi er hinandens forudsætninger for at opnå et godt patientforløb. 
 
Referencerammen i Medicinsk Afdeling M/FAM er Familie Fokuseret Sygepleje. 
Sygeplejeopgaverne i ambulatoriet er dels praktiske/administrative og dels præget af samtale, vejledning og motivering, hvor tillid og evne til at lytte og vurdere situationen er i centrum for at kunne vælge den bedste behandling sammen med patient og pårørende. 
 
Vi varetager:
  • diverse lungefunktionsundersøgelser 
  • selvstændige hjemmeiltskonsultationer 
  • selvstændige tele-KOL konsultationer 
  • udredning af KOL, astma, allergi og tuberkulose, hvor vi også laver miljøopsporing 
  • assistance til bronkoskopier og pleuracenteser 
  • venesektio foretages selvstændigt 
 
Endelig har vi en stor søvnapnøklinik, som overvejende er sygeplejerskebemandet. 
 
Du vil primært blive tilknyttet lungeteamet.  
 
Medicinsk sengeafsnit  
Sengeafsnittet består af tre teams og fremstår som ét samlet afsnit med fire specialer normeret til i alt 36 senge.  
Sengene er fordelt med: 
13 senge til patienter med lungesygdomme  
13 senge til patienter med mave/tarm- og leversygdomme 
10 senge til endokrinologiske og reumatologiske patienter. 

Sygeplejen til lungegruppen er til patienter med KOL, astma og infektionssygdomme, hvor 3 af sengene er forbeholdt patienter med behov for NIV-behandling/sepsispatienter, som er samlet på en observationsstue.  
Det betyder, der er en god variation mellem korte og lange patientforløb. Patientforløbene svinger fra helt ukomplicerede til mere komplicerede patientforløb. 
 
Hverdagen har travle perioder, men personalet hjælper hinanden i fælleskab og der er hele tiden fokus på at bevare et godt arbejdsmiljø. 
 
Vi tilbyder: 
  • Med udgangspunkt i din erfaring at planlægge et individuelt introduktionsforløb
  • Fokus på tværfaglighed med videndeling og faglig sparring 
  • God mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Et varierende patientflow med både korte og lange indlæggelsesforløb  
  • Et arbejdssted i udvikling både fagligt og organisatorisk  
  • En arbejdsplads med mange spændende og afvekslende sygeplejemæssige udfordringer, hvor to dage aldrig er ens 
  • Deltagelse i mindre teams sammen med læger og sekretærer  
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer 
  • Teammøder hver uge til undervisning, kurser, mødeaktivitet m.v. i ambulatoriet 
  • Gode fælles kolleger, som glæder sig rigtig meget til at byde dig velkommen. 

Vi ønsker en kollega, som: 
  • Har min. 2 års erfaring, helst fra det lungemedicinske speciale 
  • Er engageret og vil være med til at skabe udvikling i afsnittet  
  • Er robust og har lyst til faglige udfordringer  
  • Er fleksibel og god til at samarbejde med alle faggrupper 
  • Kan strukturere sit arbejde i det korte møde med patienten 
  • Har evne til at motivere, inspirere og skabe faglig retning og engagement 
  • Er fleksibel og teamorienteret, men kan også arbejde selvstændigt 
  • Stiller spørgsmål og vil indgå i en konstruktiv dialog 
  • Har masser af humor som os selv. 
 
Har du lyst til at blive en del af et tæt og godt arbejdsfællesskab, så er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Bodil Elberg Lorenzen, Medicinsk Sengeafsnit på tlf. 6320 2230 eller Britta Aaes på tlf. 6320 2245.  Eller kom forbi til en uformel snak og besøg i vore afsnit, hvor vi kan fortælle dig mere om vores arbejde. 
 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.    
 
Ansøgning bedes stilet til Oversygeplejerske Mathilde Schmidt-Petersen, OUH, Svendborg Sygehus, Medicinsk Afdeling M/FAM, Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg og skal være os i hænde senest mandag, den 23. april 2018
 
Ansættelsessamtaler vil finde sted  torsdag, den 26. april 2018. 
 
 
 
 
 
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her