Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske, jordemoder eller sosu-assistent til hjerneskadet dreng på 1 år

Olivia Danmark søger
En ny kollega til veldrevet team. Vi søger en medarbejder som kan arbejde i tidsrummet 08.00-20.15 og/eller kl. 20.00-08.15 fordelt på hverdage og weekender. Vagterne ligger i et fast 6 ugers rul og du kender dine vagter i god tid forinden og kan planlægge din tid. Vi har en stilling ledig på 28 timer.
Der er weekendvagt hver 3. weekend.

Om drengen
Drengen har brug for hjælp til alt. Hans svære hjerneskade gør, at han ikke selv er i stand til at spise, synke sit spyt og han har kun begrænset fysisk formåen. Drengen har en sonde, ilt i hjemmet til støtte og han suges ofte. Han kan pludselig blive dårlig med høj feber og få vejrtrækningsproblemer.
Han kan smile og grine og kan godt lide at blive sunget for og hygget omkring.

Drengen har en storebror der er 3 år gammel og mor og far. Mor går pt. Hjemme.


Opgavens omfang
Familien har en 24-timers ordning fordelt på dag- og nattevagter 08.00-20.15 og 20-08.15.
På dagvagten er det din opgave at passe drengen, lave øvelser med ham, pleje og passe ham.
Du skal vurdere hans dagsform, hvad han kan rumme, at være med til.
Der er tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, diætist, ergoterapeut og læger.

På nattevagten er det din opgave at overvåge drengen, mens han sover. Den primære opgave her er at sikre frie luftveje, give sondemad, medicin, samt vendinger/lejringer ved behov. Det er vigtigt, at du gør dig klart, at nattevagten foregår i absolut stilhed af hensyn til resten af familien.


Vi tilbyder dig;
? Et job med stor frihed, hvor du i vagtrullet på 6 uger har 9 dages sammenhængende fri
? Gode kollegaer som altid er parate med sparring og støtte og hvor samarbejde er i højsæde
? Et godt job med mulighed for, at arbejde selvstændigt og planlægge din egen vagt.
? En teamleder i ryggen som står til rådighed samt personalemøder, supervision, kurser og sociale arrangementer


Vores ønsker til dig;
? Er uddannet Sygeplejerske eller SOSU-assistent
? Du er nysgerrig på at lære drengen at kende ned til mindste detalje
? Du er empatisk og kan arbejde i et roligt tempo, hviler i dig selv har og har stabilt bagland
? Er i besiddelse af en bil, da der er dårlige offentlige forbindelser til hjemmet
? Du er klar på at tage beslutninger og kan handle, når der er brug for det
? Har et holistisk livssyn og en god situationsfornemmelse
? Du er en teamplayer, der ser muligheder fremfor problemer og det falder dig naturligt at tage ansvar
? Erfaring med børn, enten egne børn eller erfaring fra tidligere job er en fordel

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA som SOSU-assistent og jordemoder, og med DSR som Sygeplejerske og er derfor sikret en række grundvilkår.

Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8888 7171.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.