Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske med funktion som specialeansvarlig søges til Forberedelse og opvågning syd, Aarhus Universitetshospital


Vi søger en faglig dygtig, engageret, initiativrig og udviklingsorienteret sygeplejerske til funktionen specialeansvarlig i vores afsnit. Med interesse for korttidssygepleje og udvikling af sygeplejen til opvågnings patienter.

Har du lyst til at arbejde målrettet med udvikling, implementering og dokumentation indenfor et spændende og dynamisk speciale med en meget engageret personalegruppe, er dette job måske noget for dig.

Forberedelse og opvågning syd ( FO syd ) er et døgnåbent afsnit med 30 opvågningspladser, som modtager elektive og akutte postoperative patienter fra 5 organkirurgiske specialer, røntgenundersøgelser og endoskopier.
Derudover får vi patienter til optimering af fx smerte og kvalmebehandling som er en af kerneydelserne i et opvågningsafsnit. Præoptimering af akutte patienter, samt præoperative forberedelser med fx blok- og epiduralanlæggelser og udskrivelse til hjemmet postoperativt. Bredden i vores specialer, variation og kompleksiteten i vores patientforløb giver en afvekslende, spændende og indspirende hverdag. Du får ca 45 kolleger med bred erfaring og god aldersfordeling.


Vi er et afsnit hvor sygeplejen har fokus på

  • evnen til på kort tid at danne sig et sygeplejefagligt overblik og vurdere den enkelte patients tilstand, pleje og behandlingsbehov
  • en sygeplejefaglig profil hvor ordentlighed, omsorg og ansvarlighed, kombineret med ABCDE mestring
  • et sygeplejefagligt miljø hvor flow og aktivitet er et vilkår, hvor den enkelte patient og pårørende føler sig individuelt imødekommet
  • udvikling af kliniske kompetencer og faglig sparring

Vi søger en specialeansvarlig sygeplejerske der
  • har fokus på kvalitetsarbejde, sygeplejefaglig udvikling og implementering af udviklingsprojekter med opvågningsspeciale og patientforløb i fokus
  • målrettet kan arbejde med dokumentation, udvikling og implementering af nationale og regionale retningslinjer og instrukser, herunder UTH og E-dok, hvis formål er at understøtte kvalitetsarbejde
  • vægter et godt arbejds– og læringsmiljø. Du skal have lyst og evne til at medvirke til et inspirerende og udviklende fagligt læringsmiljø i afdelingen
  • initiativtager af relevant undervisning og faglig sparring til kolleger,hvor sygeplejefaglighed er i fokus, drøftes og udvikles. Har pædagogiske evner og gerne undervisningserfaring
  • medansvarlig for oplæring og supervisering af nyt personale, styrke refleksion over arbejdsopgaver
  • du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og vægter teamsamarbejde højt, med en anerkendende tilgang
  • fokuserer på muligheder, kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og opsøgende
  • har indgående kendskab og min. 2 års erfaring indenfor specialet. Gerne med Cand.cur. diplom eller masteruddannelse

Samarbejde
  • som specialeansvarlig sygeplejerske har du et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken, kolleger, lægefaglige funktionsleder i eget afsnit, samt relevant tværfagligt personale
  • du indgår i et tæt samarbejde og afdelingens øvrige specialeansvarlige i et lokalt netværk, samt afdelingens øvrige udviklings-sygeplejersker, kvalitetsansvarlige og kliniske sygeplejespecialister. 

De tidsmæssige rammer for varetagelse af funktionen og deltagelse i klinisk arbejde aftales med afdelingssygeplejersken. Der forventes at den specialeansvarlige har vagter i afsnittet. (aften, nat og weekend).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Har vi vakt din interesse og har du lyst til at høre mere om stillingen så henvendelse til afdelingssygeplejerske Pia Brandt på 2370 5685 og anæstesioverlæge Birgitte Brandsborg på 23708714. 

Har du lyst at komme på besøg i afdelingen, er du velkommen til at kontakte en af overstående kontakt personer for at aftale nærmere.

Ansøgningen sendes via nedenstående link og stiles til afdelingssygeplejerske Pia Brandt.

Ansøgningsfrist den 16. februar 2020. Ansættelsessamtaler afholdes den 18. og 19. februar 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.