Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion til lukket Retspsykiatrisk afsnit SL10, Psykiatrien Slagelse

Vi søger en sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion til SL10, Afdeling for Retspsykiatri.

SL10 er et afsnit hvor vi har fokus på aktiviteter sammen med patienterne, nedbringelse af tvang og faglig udvikling. Vi er en afdeling med stor arbejdsglæde og trivsel og vi har meget lille udskiftning i personalegruppen. Du vil få kolleger, der har fra 2 til 45 års erfaring i psykiatri. Der er altid hjælp og faglig sparring at hente og du kommer aldrig til at så alene med opgaver, du ikke føler dig klar til at løfte. På SL10 giver vi plads til at lære, yde og udvikle den psykiatriske sygepleje.
Vi modtager primært patienter anbragt i varetægtssurrogat. Vi arbejder tværfagligt og vores primære opgave er at vurdere, om patienten er egnet til straf eller behandling.

Du kommer til at skulle samarbejde med en kollega om vejlederfunktionen, da vi grundet et stort indtag af studerende, har valgt at der skal være to vejledere på SL10. Omfanget af vagter taler vi om og vi tager hensyn til private forhold. Du skal dog regne med en del dagvagter, hvis du skal varetage vejlederfunktionen. Vi er startet op med et forsøg, hvor der arbejdes i 12 timers vagter i weekenderne. Det betyder, at vi fra foråret 2021 stiler imod, at kunne tilbyde dig weekendvagter ca. hver 4. weekend hvis du ønsker det.

Du vil selvfølgelig modtage en god introduktion, som vil blive sammensat ud fra dine kompetencer og erfaring.
Endvidere er der mange muligheder for personlig og faglig udvikling og vi tilbyder efter- og videreuddannelse.

Du skal have følgende kompetencer:
• Lyst til det kliniske arbejde
• Interesse for psykiatri og lyst til at specialisere dig inden for det retspsykiatriske speciale
• Lyst til relationsarbejdet
• Lyst til at anvende dine kompetencer og holde dem vedlige
• Lyst til at vidensdele, således at vi alle kan lære, om netop dét du ved
• Lyst til at deltage i uddannelse af både social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende
• Kunne bidrage til arbejdsglæden og have humor
• Være en god kollega
• Har du ikke allerede diplomuddannelsen som klinisk vejleder, vil du få denne tilbudt.

Vi tilbyder
• Super gode og glade kolleger!
• Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
• Daglig kollegial sparring/refleksion
• Ugentlig psykofysisk træning
• Stort fokus på undervisning, udvikling og systematisk kvalitetsarbejde
• Mentorordning
• Supervision hver 14. dag

Vi søger en sygeplejerske med gode værdier, der tør udfordre fagligheden i samarbejde med os og som har lyst til at bidrage til udviklingen af retspsykiatrien. I afsnittet vil du få forskellige faggrupper som din nærmeste kolleger, herunder sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretær, socialrådgiver, psykolog og læger. Sammen skaber vi rammerne for den bedste pleje og behandling.

Retspsykiatrien
Retspsykiatrien Region Sjælland består af fire lukkede afsnit samt Sikringsafdelingen med tre afsnit og et opsøgende team.
Patienter kan være indlagt af både behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.
Afdeling for Retspsykiatri modtager patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat.
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale.

Vi lægger særlig vægt på at opkvalificere personalet, og derfor tilbyder vi også gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relationsarbejde, der bl.a. er det bærende element i behandlingen. Vi stiler mod mere Mentaliseringsbaseret Miljøterapi således, at referencerammen er og bliver et naturligt værktøj i hverdagen og vi arbejder aktivt med Recovery.
Vi arbejder værdibaseret – hvilket betyder at alle medarbejdere skal have den samme forståelse for værdierne og håndtering af disse. Nogle af disse værdier er

• Høj faglighed
• En bred tilgang til psykisk sygdom
• Afgørende brugerindflydelse i behandlingsforløb

Rammer for stillingen
Vi søger en sygeplejerske, 32-37 timer om ugen eller efter aftale.
Vil du vide mere om stillingen, eller lave aftale om et uforpligtende besøg i afsnit SL10, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lotte Mertins-Jørgensen, 93 56 63 55
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.
Evt. dokumentation for certificering i Sundhedsplatformen bedes medsendt ansøgning.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag!
Ansættelse er pr. 1. november 2020 eller snarest derefter.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.