Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske med specialfunktion som udskrivelseskoordinator, Medicinsk afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Vil du være med til at gøre en forskel i indsatsen for et trygt og sammenhængende patientforløb mellem udskrivelse fra sygehus til eget hjem og primær sektor, så er det nu du skal søge stillingen som udskrivelseskoordinator på Nykøbing F. Sygehus.


Vi søger en sygeplejerske til en nyoprettet stilling, som udskrivelseskoordinator, hvor du skal være med til at understøtte og udvikle den gode udskrivelse. Du får en alsidig hverdag, som du selv er med til at præge i en nyoprettet stilling. Det er vigtigt, at du er selvigangsættende og energisk samt trives med en varierende hverdag, der både byder på koordinering af komplekse patient forløb, udvikling, undervisning og formidling samt deltagelse i pleje og omsorg.

Formålet med den nye funktion er at skabe bedre sektorovergange for patienter med komplekse tværsektorielle forløb og bidrage til effektive og sammenhængende indlæggelses- og udskrivningsforløb.

Du vil blive ansat i en tværgående funktion på Nykøbing F. Sygehus med reference til ledende oversygeplejerske i Medicinsk afdeling. Stillingen er en fast stilling på 37 timer.

Om jobbet
Som udskrivelseskoordinator er du opsøgende og synlig på sygehuset, hvor du koordinerer og sparrer omkring komplekse udskrivelser og understøtter flow i patientforløbet.

Du vil i samarbejde med vores afdelingssygeplejersker og udviklingssygeplejersker udvikle stillingen som udskrivelseskoordinator, samt deltage i andre udviklingstiltag i forhold til udskrivelse af den komplekse patient, herunder understøtte vidensdeling på tværs af afdelinger på Nykøbing F. Sygehus.

Dine arbejdsopgaver vil særligt i opstartsfasen være undervisning og kompetenceudvikling af sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og læger ift. Sundhedsaftalen og den gode udskrivelse.

Du vil løbende skulle monitorere udskrivelser mhp at identificere og analysere kliniske problemstillinger med henblik på at forbedre praksis for derved at sikre patienterne den højest mulige kvalitet i udskrivelsen.

Derudover vil du skulle facilitere et proaktivt samarbejde, hvor vi i sammen med patienterne, de pårørende og såvel interne som eksterne samarbejdspartnere finder gode løsninger for patienten.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har minimum 5 års erfaring, gerne fra somatik og primær sektor

  • har et godt overblik over patientforløbet og kan identificere den komplekse medicinske patient
  • har faglige kompetencer indenfor det komplekse forkøb og kan identificere patientens behov i forhold til sikker udskrivelse
  • har stærke kommunikative og pædagogiske kompetencer og formår at forenkle og formidle det komplekse
  • har stærke relationelle kompetencer, evner at motivere og samarbejde på tværs og med forskellige faggrupper
  • tænker innovativt og løsningsorienteret ift. arbejdsgange og processer

I jobbet som udskrivningskoordinator vil du have mulighed for at præge egen arbejdsfunktion, og vi glæder os til at lade os inspirere af dine idéer.

komsydpå.dk kan du læse mere om sygehuset, og hvorfor dine fagfæller allerede har valgt Nykøbing F. Sygehus.

Hvis du kommer fra hovedstadsområdet, har du mulighed for at benytte vores pendlerbus mellem København og Nykøbing F. Sygehus på alle hverdage. Du har også mulighed for at leje en overnatning på personalehotellet. Du kan læse mere om pendlerbussen og vores hotelordning på disse to links.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart 1. november 2020

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om stillingen og eventuelt besøge os, er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Rikke Steener Olsen, 29 66 48 41.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.