Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske og SSA til Sygeplejen

Sygeplejen søger sygeplejersker og SSA'er til dækning af sommerferien i henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør
Der er tale om vikariater af 3-6 måneder varighed, gerne med tiltrædelse pr. 1. juni 2018.
Er du interesseret i at blive tilknyttet som tilkaldevikar, er dette også en mulighed.
Skriv gerne i ansøgningen om du er interesseret i dagvagter, aftenvagter eller nattevagter samt om du har præferencer til en af byerne.
Vi sørger for god introduktion og tilpasser opgaverne efter kompetencerne.

Sygeplejerske til nattevagt
Kan du se dig selv i et selvstændigt og udfordrende job, hvor du skal bruge dine kompetencer i forhold til komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver? Så skal du søge jobbet som fast natsygeplejerske med start den 1. juni 2018 eller gerne før.

Stillingen er fast og på 29,75 timer pr. uge. Du arbejder 7 dage og har 7 dage fri. Hvis mindre timeantal ønskes kan dette også imødekommes. Der ydes tillæg på natfunktionen i henhold til aftale med DSR. Tillægget udgør årligt et tillæg på 18.000 kr. på natfunktionen og øvrig løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Der er indmøde i Slagelse.

Som sygeplejerske i nattevagten varetages nogle få faste opgaver samt akutopgaver og du kommer til at køre rundt og servicere plejecentre, hjemmepleje og plejeboliger m.v. med vurderinger, sparring og særlige indsatser.

Om natten er der en sygeplejerske samt en assistent i Teamet på arbejde, som dækker hele kommunen i forhold til faste besøg og akutopgaver. Sygeplejersken har bil og kommunikationsudstyr til rådighed.

I Slagelse Kommune sætter vi de personalepolitiske værdier højt. Du skal derfor kunne se dig selv på en arbejdsplads, hvor der er fokus på værdierne: Modig, Tydelig, kompetent – med glæde.

Yderligere oplysninger
om stillingerne kan fås hos

  • områdeleder Gitte Haraszuk tlf. 51 63 60 99

Frist
  • Tirsdag den 24. april 2018 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes den 26. april 2018 eller efter aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV.
Ansøgningen sendes elektronisk via Slagelse kommunes hjemmeside.

Du vil modtage en kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse ansøgningen er afsendt fra. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og tovholder i resten af ansættelsesprocessen.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her