Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske på kortidspladserne ved Rehabiliteringesenheden for Demens på Demens og HjerneCentrum Aarhus


Om jobbet
Er du til uhøjtidelige rammer, med plads til spræl og grin, men også med en ambitiøs atmosfære og høj faglighed, så er denne stilling lige noget for dig.

I Rehabiliteringsenheden, på korttidspladserne bor mennesker med demens, hvis sygdom er kendetegnet ved komplekse psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og som har et særligt behov for en målrettet demensfaglig indsats. Borgernes fremtid skal afklares ift. boligsituation og/eller værgemål.
Nogle pladser benyttes til borgere med demens, som bor hjemme, og som har ret til at blive visiteret til kortere aflastningsophold.

Vi møder vores borgerne ”hvor de er” og sætter høj pris på de stjernestunder vi har sammen.
Vi vægter medarbejdernes kompetencer højt og arbejder målrettet mod udvikling heraf. Du bliver en del af en afdeling med et godt kollegialt fællesskab, hvor tværfagligheden er i højsædet. Du bliver kontaktperson og forløbsansvarlig for 2-4 beboere og skal kunne jonglere med mange opgaver og udfordringer i det daglige. Endvidere bliver du en del af en organisation, hvor vi arbejder med at udvikle en lærende kultur med henblik på udvikling og vidensdeling.

Vi er i gang med at kvalitetsløft på flere fronter bla. optimering og fokus på borgerforløb - Forløbsmodellen, samarbejde med borger og pårørende og tværfaglige samarbejdes parter, nye funktionsbeskrivelser for medarbejdere, kompetenceudvikling af medarbejdere samt forberedelse til implementering af det ny borgerjournalsystem - CURA. De spændende processer kræver styrkelse af medarbejderstaben, så her søger vi dig.

Korttidsafsnittet er en del Rehabiliteringsenheden på Demens- og HjerneCentrum Aarhus, der udover korttidsafsnittet og dagcenter består af 74 specialboliger til mennesker med svær demens.




Din profil
Du skal kunne arbejde helhedsorienteret og løse både somatiske og demensfaglige opgaver i komplekse og korte og borgerforløb.

Du skal kunne arbejde tværfagligt, være i stand til at observere borgerne kliniske og mentale tilstand og agere professionelt herpå. Tage ansvar for behandling og opfølgning af denne i samarbejde med andre faggrupper internet og eksternt. Være den gode rollemodel for dine kolleger, og medvirker til at stimulere til en lærende kultur.
Du vil som sygeplejerske være forløbsansvarlig og kontaktperson for borgere på RED, og her får en central rolle i borgerens forløb.
Du skal være forandringsparat og deltage aktivt i det arbejde der pågår i afsnittet.

Vi forventer du er i besiddelse af:

  • Somatisk klinisk erfaring og handlekraft 
  • Interesse for demensindsats og demensomsorg
  • Et positivt og nysgerrigt menneskesyn
  • En god situationsfornemmelse
  • Gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Et godt og konstruktivt overblik
  • Du skal være initiativrig
  • Robusthed i forhold til, at tingene forandre sig hele tiden og kræver ændring af planer  løbende
  • Villighed til at lære og lære fra dig 
  • Evne til at tage ansvar for borgernes forløb og igangsætte relevante interventioner, for at imødekomme borgernes behov for sygepleje og evt. behandling.
  • Stærke evne i forhold til dokumentation og formidling

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et arbejdsmiljø med tæt og daglig sparring fra kollegaer og nærmeste leder.

Du kommer til at arbejde sammen med kollegaer i et tværfagligt miljø med blandt andet social og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeut, hverdagslivsmedarbejder, diætist, egen læge og special behandlerteam fra hospitalet.
Vi arbejder på et varmt, rummeligt hverdagsliv for alle og en atomsfære af tryghed og ro for vores borgere.

Du får et veltilrettelagt introduktionsprogram og en mentor. Vi har et fast kompetenceudviklingstilbud til alle medarbejdere i vores ”Årshjul”. Det vil betyde, at du altid føler dig rustet til opgaven i en kompleks, sjov og foranderlig hverdag.

Den nye nationale demenshandleplan skal implementeres i 2018, og Aarhus er en af Danmarks 12 demensvenlige byer, som har særlig meget fokus på demensområdet og udvikling af dette.
Rehabiliteringesenheden (RED) på Demens- og HjerneCentrum Aarhus er således med i en rivende udvik-ling i forhold til demenspleje og omsorg og vi mangler nu en dygtig sygeplejerske ved vores korttids-pladser.

Korttidsafsnittet har 24 pladser til demensramte borger i aflastning eller afklarende forløb, så mange borgere kommer direkte fra hospitalet og har brug for både kompleks somatisk og demensfaglig pleje og omsorg.

Vi søger endnu en dygtig og engageret sygeplejerske, som vil være med til at gøre en forskel for demensramte borgere og deres pårørende i et tæt tværfagligt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.




Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger:

  • 1 sygeplejerske i fast stilling 28-32 timer pr. 1. april 2018
  •  Der planlægges til 2 weekender fordelt over 6 uger
  •  Dag- og aftenvagter. Der vil være mulighed for fast aftenvagt, hvis du ønsker det
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter for-handling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at besøge os, er du velkommen til at kontakte leder af Rehabiliteringsenheden, RED, Tina Grove 41 85 50 42 eller mail gtg@aarhus.dk


Ansøgning
Ansøgninger behandles løbende.


Sidste ansøgningsfrist er fredag den 16. februar 2018

Samtaler forventes afviklet fredag den 23. februar 2018




Om os
Demens- og HjerneCentrum Aarhus hører under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune, der arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere. Strategien for løs-ningen af den overordnede opgave er konkretiseret i de fem ledetråde - ”Ledetråde for et bedre liv” - der med afsæt i stor borger-, bruger- og medarbejderinvolvering udstikker ambition og retning.
Du kan også læse mere om vores visioner i folderen 'Kærlig Kommune'.

Du kan læse mere om os på http://www.demenscentrum.dk




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her