Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske på mindre korttidsafsnit

Spændende kirurgisk sygepleje på mindre korttidsafsnit, i akutmodtagelsen

Trives du i arbejdet med korte kirurgiske patientforløb, og motiveres du af en omskiftelig hverdag, hvor dine evner indenfor kommunikation og akutsygepleje kommer i spil? Så har vi den helt rigtige stilling til dig!

Det gode patientforløb:

Hos os møder du akutte patienter med sygdomme i mavetarmkanalen. Det kan være alt fra den observationskrævende, ustabile patient til patienter, der har brug for mindre kirurgiske indgreb. Du vil komme til at arbejde med alle facetter af sygeplejen, herunder instrumentelle opgaver, klargøring til akut operation, stabilisering af den ustabile patient samt information, vejledning og dialog med patient og pårørende.

Hvem er du?

Vi søger en sygeplejerske der tager udgangspunkt i patienten og dennes behov, og som medvirker til at sikre et godt forløb for den enkelte patient. ivrig efter at indgå i samarbejdet med kolleger og sætte dine kompetencer i spil.

Akutmodtagelsen er i fuld gang med forberedelserne til indflytningen i den nye Fælles Akutmodtagelse. Vi flytter ind i et topmoderne hospital, med helt nye rammer og udstyr, og det glæder vi os rigtig meget til! Allerede nu kører vi løbende nye projekter og afprøver nye arbejdsgange, så vi er klar til de nye rammer. Vi har brug for dine indspark og nysgerrige spørgsmål til, hvordan vi i fællesskab kan løfte opgaverne bedst muligt i den nye Fælles Akutmodtagelse.

Hvad tilbyder vi dig?

Vi er et velfungerende afsnit med aktuelt 18 sengepladser, hvor patienterne som udgangspunkt er indlagt i få dage, hvorefter de enten udskrives eller visiteres til øvrige sengeafsnit med mave-tarm og leversygdomme. Vi er netop åbnet op for flere patienter og søger nye kollegaer.

Sammen er vi et stærkt team både fagligt og socialt. Vi arbejder fast i kliniske makkerpar, hvor vi sætter vores konpetencer i spil gennem samarbejde og fælles sparring, hvilket fremmer vores faglighed. Vi vægter et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone højt, og vi har tradition for en åben dialog, hvor ledelse og medarbejdere sparrer og udveksler ideer med hinanden.

Vi tilbyder et grundigt oplærings- og introduktionsforløb, hvor du i de første 6-8 uger følger din mentor i alle vagter. Du vil ligeledes blive tilbudt undervisning internt og eksternt, herunder simulationstræning i klinisk sygepleje med fx anlæggelse af sonder, PVK og meget mere

Der ud over kan vi tilbyde:

• 32-37 timer i blandede vagter

• Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid

• Weekendvagt hver 2. eller 3. uge, alt efter ønske

• Du har mulighed for at starte 1/8 2020, eller efter aftale

• En arbejdsplads med karriere muligheder i hele akutmodtagelsen


Praktiske oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet elle komme forbi til en uformel snak og se afsnittet – er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anne Britt Holm Mogensen på telefon 38 68 98 70 eller mail: anne.britt.mogensen@regionh.dk eller sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant, Dorthe Birknow på afdelingens telefonnummer: 38 68 98 72. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 6. juli 2020 - Men send gerne din ansøgning i dag, da vi forventer at holde løbende samtaler.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du skal sende online via linket.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Dato for tiltrædelse/forventet ansættelsesstart er den 1. august eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.










Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.