Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til alsidigt speciale på Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafsnit OUH

Har du ben i næsen, eller er du til øregas eller får du bare en klump i halsen når du læser dette stillingsopslag, så er du måske lige den sygeplejerske vi savner på Øre-, Næse-, Halskirurgisk afsnit, OUH.

Velkommen til afsnit F2:
Vi er et moderne sengeafsnit med 3 specialer, der er med til at sikre dig alsidig faglig udvikling. Du bliver en del af et team med 30 friske kollegaer. Vi passer patienter med øre-næse og halssygdomme, kæbekirurgiske lidelser samt øjenpatienter.

Du arbejder hver 3. weekend, i ferier dog hver 2. weekend, din daglige arbejdstid er på 8 ½ time. Vi har nogle faste aftenvagter og nattevagter. Du vil få ca. 6 vagter om måneden.

Din hverdag på afsnit F2:
Sygeplejen på afsnit F2 udføres med stor faglighed i samarbejde med patienter og pårørende. Som sygeplejerske på afsnit F2 skal du dagligt håndtere både korte og længere patientforløb herunder palliative patienter. De fleste af vores patienter er dog selvhjulpne.

Stuegang er i samarbejde med læger fra flere specialer, hvilket kræver god koordination.  

Afsnit F2 er et sengeafsnit med et dagligt højt patient flow, som kræver godt overblik.

Størstedelen af din dagligdag er du på afsnit F2. I hverdagen er du også med til at dække funktionen i vores dagkirrurgiske afsnit, hvor vi varetager de ambulante plejeforløb.

Derudover er det vigtigt for os, at du vil være med til at udvikle vores sygepleje, så vores patienter får den bedste mulige pleje.

Erfaren eller nyuddannet sygeplejeske:
Vi tilpasser selvfølgelig ansvar og oplæring i forhold til din erfaring, samt tildeler dig en mentor.

Få privatliv og arbejdsliv til at gå op:
Vores MTU viser at vores medarbejdertrivsel er helt i top og vi vil gerne have dig med om bord.

Du har selv stor medindflydelse på din arbejdsplan, som du er med til at ønske i ”min tid”. Vi forventer stor fleksibilitet af den enkelte medarbejder i vores team.

Har du læst helt herned til, så er vi ret sikker på, at du var nysgerrig.
Vil du gerne vide mere om jobbet og om os, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Christina Jonsen på tlf. 65413219.
Du er også velkommen til at besøge os i afsnit F2 på 9. sal Højhuset - men ring lige til os først.

Vi glæder os til at få din ansøgning og sidste frist er den 10. september 2020.

Hvis det bliver dig, vi kaster vores kærlighed på, så kan du forvente at starte i stillingen den 1. oktober 2020 eller efter aftale. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.