Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til børnepsykiatrisk dagafsnit

Vi søger en sygeplejerske fra den 1.10.2020 (eller efter aftale) til børnepsykiatrisk dagafsnit i Aabenraa. Stillingen er på 37 timer fortrinsvis i dagvagter på hverdage. Stillingen vil være delt, hvor hovedparten af arbejdstiden er tilknyttet dagafsnittet. Derudover forventes det, at man ca. 1 dag om ugen er tilknyttet ambulatoriet, hvor man kommer til at varetage medicinkontroller.

Børnepsykiatrisk dagafsnit er et lille afsnit med plads til ca.10 børn i alderen 5-13 år, der udelukkende kommer om dagen til udredning og behandling. Medarbejdergruppen består af 7 medarbejdere – 1 specialpsykolog, 4 sygeplejersker og 2 pædagoger. Til dagligt indgår dagafsnittet i samarbejdet med lærere, psykologer og læger.

Vi søger en kollega der:

  • Brænder for at arbejde med børn og deres familier samt det netværk, barnet befinder sig i.
  • Kan indgå i et arbejdsmiljø, der er i løbende forandring.
  • Har viljen til at bidrage til et konstruktivt arbejdsmiljø.
  • Vægter et højt fagligt niveau i hverdagen med fokus på den daglige miljøterapi.
  • Har lyst til at arbejde i et lille team, hvor ens faglige kompetencer bliver sat på spil i det tværfaglige samarbejde, der er mellem behandler, skole og andre faggrupper i afsnittet.
  • Har erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatrien, gerne med en specialuddannelse eller en familieterapeutisk uddannelse.
  • Vil være med til at påtage sig vejlederrollen for de kommende sygeplejestuderende. 
  • Vi kan tilbyde:

  • Grundig introduktion med fast mentorordning.
  • En hverdag med stor variation, trods den ellers meget strukturerede miljøterapi.
  • Daglig refleksion i teamet samt planlagt faglig supervision.
  • En afdeling med høj social kapital.
  • En afdeling, hvor tværfagligt samarbejde er en stor del af vores hverdag og vægtes højt.
  • Høj faglighed med fokus på inddragelse af netværket i udredningen og behandlingen af barnet.
  • Om afdelingen:

    Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Sydjylland. Afdelingen har ca. 300 ansatte. Afdelingen fusionerede pr. 1. januar 2017 og er i Region Syddanmark fordelt på 3 matrikler (Aabenraa, Vejle og Esbjerg). Der er 3 ambulatorier fordelt på de 3 matrikler og ligeledes et sengeafsnit i Aabenraa og Esbjerg. Aabenraa-delen åbnede i 2015 i nye lokaler. I februar 2017 flyttede ambulatoriet i Kolding til helt nye lokaler i Vejle. Esbjerg-delen har til huse i nyere og ny-renoverede bygninger.

    Praktiske oplysninger:

    Ansøgningsfristen er den 14.8.2020 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20.8.2020 om formiddagen.

    Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.