Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til et dynamisk og spændende speciale

Vi søger kompetente sygeplejersker til Kirurgisk Afdeling, Øvre Sengeafsnit A, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.

Er du uddannet sygeplejerske og brænder du for at yde professionel sygepleje i det kirurgiske speciale, så er det måske dig vi søger. Der er tale om en fast basissygeplejerskestilling og et barselsvikariat. Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale med tiltrædelse 1. oktober 2020 eller efter aftale.

 

Hvem er vi?
Kirurgisk Sengeafsnit A modtager patienter med sygdomme og symptomer fra øverste del af fordøjelsessystemet. Vi har plads til 14 patienter, derudover har vi 4 elektive senge. Vi varetager alle facetter af patientforløb, lige fra den akutte til den terminale patient. Vi modtager patienter til elektiv indlæggelse i forbindelse med udredning og behandling. Ellers indlægges størstedelen af vores patienter via FAM.

Vi varetager dagligt et kirurgisk ambulatorium bemandet med sygeplejerske og læge, og vi har en forløbssygeplejerske tilknyttet de øvre cancerforløb.

Vi prioriterer et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde til gavn for vores patienter. Desuden arbejdes tæt sammen med Kirurgisk Sengeafsnit B for nedre kirurgi.

Vi er kendetegnet ved vores innovative og nysgerrige tilgang til vores speciale og for vores engagerede og yderst kompetente medarbejdere. Vi tilbyder kvalitet og høj faglighed, og der er altid mulighed for kvalificeret tværfaglig sparring. Gennem tæt samarbejde skaber vi det bedste forløb for patienterne i Kirurgien.   

 

Vores sygeplejeteam

Vi er en flok dedikerede og engagerede kolleger med stor respekt for hinanden, patienter og pårørende. Vi har en spændende og afvekslende arbejdsplads, hvor der er fokus på det sammenhængende patientforløb med høj sygeplejefaglig kvalitet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores afdeling. 

 

Vi tilbyder

  • Store personlige og faglige udviklingsmuligheder, hvor du får mulighed for at specialisere og fordybe dig i hele det kirurgiske forløb fra før indlæggelsen til efter udskrivelsen
  • Engageret samarbejde og sparring  
  • Individuel introduktion til specialet, de første 8 uger uden for normering
  • Du tilknyttes én til to kontaktpersoner i introduktionsperioden
  • Studiebesøg hvor du følger patientens fodspor samt introduktion til udvalgte kliniske funktioner, fx ambulatorie, skopiafsnit og følgedage i FAM
  • Færdighedstræning i samarbejde med Forsknings- og Læringshuset
  • Indflydelse på egen arbejdsplan
  • Du vil komme til at arbejde enten dag/aften eller dag/nat. Weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend

 

Vi søger en sygeplejerske der

  • Er fagligt nysgerrig og har lyst til egen udvikling og oplæring inden for det kirurgiske speciale
  • Har en positiv indstilling, er engageret og har et godt overblik samt vilje til at udøve sygepleje med høj faglig kvalitet i patientkontakten
  • Vil indgå i et sygeplejefagligt fællesskab, hvor kompetenceudvikling er grundlaget
  • Kan håndtere akut sygepleje og stort arbejdsflow
  • Har godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø i en tempofyldt, omskiftelig og ofte travl hverdag
  • Evner at samarbejde bredt og på tværs af sygehuset og sektorer
  • Har gerne klinisk erfaring fra lignende speciale men ikke et krav
  • Du vil blive tilknyttet enten øvre eller nedre sengeafsnit
  • Dansk autorisation som sygeplejerske

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingssygeplejerske Karen Frandsen, mobil 23 69 58 30, mail: Karen.Frandsen2@rsyd.dk 

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 23. september 2020, ansættelsessamtaler afholdes den 28. september.

Ved ansættelse indhentes referencer.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.