Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til fast fuldtidsstilling i M-ambulatoriet, Afdeling P, AUH Risskov

M-ambulatoriet søger en psykiatrisk sygeplejerske til ansættelse pr. 1. marts 2018 eller snarest muligt derefter på fuld tid.

Om Afdeling P
Afdeling P varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for skizofreniområdet samt patienter med demens, delir, mental retardering,  ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande.

Om M-ambulatoriet
M-ambulatoriet yder ambulant behandling til patienter indenfor områderne ADHD, oligofreni, gerontopsykiatri, autisme og dobbeltdiagnoser. Ambulatoriet består aktuelt af ca. 30 medarbejdere: læger, psykologer, sygeplejersker og sekretærer.
 
M-ambulatoriet og OPUS - Klinik for Skizofreni, samt Ambulant Psykoseenhed udgør samlet den ambulante psykiatri i Afd. P – Afdeling for Psykoser. Aktuelt har M-ambulatoriet og OPUS samme funktionsledelse. Der vil ske udflytning til Århus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby november 2018, hvor den ambulante virksomhed vil blive geografisk samlet. Der kan blive tale om organisatoriske ændringer i forbindelse med denne udflytning.
 
Stillingen har udgangspunkt i oligofreniteamet, som dækker hele Region Midtjylland. For nuværende dækkes den vestlige del af regionen af medarbejder som kører ud fra Holstebro.
Der kan efter aftale blive tale om opgaver i andre teams eller udredningsopgaver i forbindelse med udrednings- og behandlingsretten.

Vi søger en sygeplejerske der: 
- er bredt psykiatrifagligt funderet
- kan arbejde selvstændigt omkring behandlingsforløb, samt indgå i
  et dynamisk fagligt fællesskab
- er kyndig i brugen af Elektronisk Patientjournal( EPJ)
- har lyst til at arbejde i et travlt hus med en ofte uforudsigelig hverdag
 
Vi kan tilbyde:
- varierede arbejdsopgaver
- et spændende og udviklende tværfagligt miljø
- en afslappet omgangstone og fagligt engagerede kolleger
- selvstændige arbejdsopgaver i kombination med tæt kollegialt netværk.
 
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte: 
- planlægning og varetagelse af selvstændige behandlingsforløb i samarbejde med teamets læge
- tværfagligt samarbejde, også på tværs af teams
- samarbejde ud af huset til øvrig psykiatri, kommuner, bosteder med mere

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende regler.

Mere information
Du kan indhente yderligere information om stillingen hos ledende sygeplejerske  Peder Buck mobil 51258210.
 
Ansøgningsfrist  er den 15.02.2018
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 21. februar 2018 (eftermiddag).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her