Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til nyoprettet stilling som Sundhedscoach på Integrationsområdet


Om jobbet
Sygeplejerske søges til nyoprettet stilling på integrationsområdet

 

Kalundborg Kommune søger en erfaren sygeplejerske til en nyoprettet stilling som sundhedscoach på integrationsområdet. I Kalundborg arbejder vi meget målrettet med at integrere vores nye borgere på arbejdsmarked. Vi er ambitiøse og vil hele tiden gerne blive bedre. En forudsætning for at jobparat udlænding eller en aktivitetsparat ung kan udnytte deres arbejdsmuligheder, kan være at kunne mestre egen sundhed og sygdom, samt dagligdags gøremål, indgå i sociale sammenhæng og kunne håndtere de forskellige udfordringer, en almindelig dagligdag byder på.

 

Målgruppen for stillingen er flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven samt aktivitetsparate unge med sundhedsrelaterede problematikker, der er barrierer for deres integration på arbejdsmarkedet. Det kan være både fysiske og psykiske problemer. Målgruppen kræver en empatisk, omsorgsfuld, rummelig og anerkendende tilgang.

 

Kørekort er en nødvendighed. 

 


Din profil
Vi forventer, at du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

Faglige kvalifikationer:

  • Sygeplejerskeuddannelse
  • Bred klinisk erfaring - minimum 2 års erhvervserfaring
  • Erfaring med og interesse for tværfagligt-, tværsektorielt- og teambaserede arbejde
  • Evner til at implementere nye tiltag
  • Erfaring i arbejde med tværkulturel sygepleje. er en fordel
  • Erfaring fra psykiatrien er en fordel
  • Skal kunne tale engelsk på brugerniveau
 

Personlige kvalifikationer:

  • Tillidsskabende, omsorgsfuld og empatisk
  • Er god til at kommunikerer og formidle
  • Formår at løse konflikter på en konstruktiv måde
  • Kan opstille mål i samarbejde med borgeren
  • Bidrage til at skabe og bevare et godt tværfagligt og tværkulturelt samarbejde
  • Er i besiddelse af overblik
  • Kan arbejde selvstændigt
 


Derfor skal du vælge os
Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med jobcenterets sagsbehandler med fokus på at identificere sundhedsmæssige barrier og udfordringer, samt bidrage til at afhjælpe disse. Du vil bl.a. skulle afklare borgernes behov for hjælp ved akut opstået sygdom, indgå i samtaleforløb med borgeren om mestring af kroniske lidelser, hjælpe borgerne til at forstå og benytte det danske sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at du arbejder ud fra et helhedsperspektiv, og kan indgå som forløbskoordinator i forhold til sundhedsfaglige- og kommunale samarbejdspartnere. Der er tale om en nyoprettet stilling, og du vil i en vis grad selv kunne være med til at præge indholdet i stillingen.

Du har tilknytning til den kommunale sygepleje ift. sparring og ledelse.

 


Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Der er tale om en midlertidigstilling med udløb den 31. dec. 2019. Det er en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) med ansættelse fra 1 marts 2018 eller snarest efter. Der vil ikke være aften eller weekendarbejde.

 


Hvis du vil vide mere
Hvis du ønsker yderligere information kan du kontakte Janne Lorenzen, Leder af Sundhedsstaben Janne.Lorenzen@kalundborg.dk / tlf 59 53 53 82, Teamleder Sheila Funder, leder i IP Nord Sygepleje shfu@kalundborg.dk 59 53 43 60 eller Camilla Lauridsen, Driftskoordinator i Kalundborg Jobcenter, Camilla.Lauridsen@kalundborg.dk/ tlf. 59 53 41 36.

 


Ansøgning
Ansøgningsfrist: onsdag d 14/2-18 kl. 8:00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 20/2-18.

 


Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: http://www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Annoncering obligatorisk




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her