Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til P60V, Særlige Pladser, Odense - VIL DU MED PÅ EN NY REJSE?

Vil du arbejde med misbrug og psykiatriske problemstillinger hos patienter, der frivilligt har ønsket indlæggelse og forandring? Og vil du have tid til at skabe gode relationer med patienterne i dette arbejde?

- Så er det dig, vi søger - som sundhedsfaglig kollega!

Om jobbet:

På P60V, Særlige Pladser i Odense, skal du arbejde med stabilisering af både misbrug og psykiatrisk behandling hos sårbare psykiatriske patienter, der er indlagt til stabilisering og rehabilitering i perioder på 6-12 måneder og længere. Du får god tid til hver patient, og du har mange kollegaer omkring dig, der vil støtte dig og din faglighed. Målet for indsatsen er, at patienternes generelle funktionsniveau øges og misbrug stabiliseres. Vi arbejder med dette i tæt samarbejde med patienten og dennes hjemkommune.

Din rolle:

Du skal, med din særlige faglige baggrund og viden om psykiatri og misbrugsbehandling, sikre patienterne de bedste muligheder til at arbejde med deres misbrug. Misbrugsbehandlingen er frivillig, men et område, som de fleste af de indlagte patienter arbejder med.

Du bliver ansat i et sengeafsnit, hvor der er 15 indlagte patienter, primært med diagnoser indenfor psykosespektret. Der er et tværfagligt sammensat team omkring hver enkelt patient, der sammen med patienten skal finde veje, der understøtter dennes trivsel, reducerer dennes misbrug, ligesom vi skal sikre os, at patienternes fysiske og psykiske behandlingsbehov bliver dækket på en måde, hvor de selv føler sig hjulpet.

Alle faggrupper arbejder som udgangspunkt i blandede vagter.

Vi tilbyder:

  • Stor mulighed for at sætte dit præg på afsnittet og på udviklingen af det tilbud vi giver patienterne
  • Etisk refleksion
  • Supervision
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et afsnit med meget lidt brug af tvang

Vi ønsker ansøgere:

  • der har gejst og engagement til at arbejde med en kompleks patientgruppe, hvor tid er en væsentlig faktor
  • som vil deltage aktivt og prioritere et fagligt og udviklende læringsmiljø, og som kan reflektere både over egne, men også kollegaers handlinger i praksis
  • der har viden og erfaring med psykiatrisk behandling og misbrug, hvilket foretrækkes
  • der vil bevare monofaglighed ind i et flerfagligt team
  • der kan arbejde med miljøterapeutiske principper
  • der medvirker til at kvalitetssikre indsatsen
  • der er idérige, dynamiske og parate til forandringer
  • der kan og vil bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø

Yderligere oplysninger:

For yderligere oplysninger bedes du venligst kontakte funktionsleder, afdelingssygeplejerske Mette M. Pedersen eller Rasmus Mørch, stedfortræder for afdelingssygeplejerske, tlf.:  20431553.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er d. 25/1 2021 og samtaler afholdes d. 28/1 2021, eller løbende.

Afdelingen har en rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.