Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til Region Hovedstadens Øjensygdomme, klinik 7066 på Rigshospitalet Blegdamsvej

Vi søger sygeplejerske til vores ambulatorium 37 timer om ugen pr. 1. maj. Du skal medvirke til at varetage undersøgelse og behandling af alle patientkategorier inden for Øjenspecialet.

Øjenafdelingens klinik på Blegdamsvej ledes af en afsnitsledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Der er fast tilknyttet læger, sygeplejersker, sekretærer, kontorassistenter og en forløbskoordinator som varetager planlægning af cancerpakkeforløbene. Personalet i klinikken består af læger, 5 sygeplejersker, 2 skeleterapeuter, 1 fotograf og 5 sekretærer/ administrativt personale. Dagligt er fremmødet ca. 20 personer. En del af personalet har funktioner både på Rigshospitalet Blegdamsvej og i Glostrup – foreløbig er sygeplejerskerne fast på Blegdamsvej, men der kan i fremtiden være behov for at kunne arbejde på begge matrikler efter nærmere aftale. Introduktion og undervisning vil foregå både på Blegdamsvej og i Glostrup.

Patienterne er i alle aldersgrupper

Det alsidige speciale dækker:

  • Patienter med maligne lidelser i øje, øjenhule og øjenomgivelser
  • Akutte og planlagte tilsyn på særlige patientforløb på hospitalets andre afdelinger. De to største opgaver er knyttet til børneoftalmologien og onkologien
  • For tidligt fødte børn med præmaturitets-retinopati
  • Børn med medfødte øjensygdomme
  • Patienter med neurologiske sygdomme
  • Patienter med lidelse i øjenhule, herunder patienter med svær Graves´ orbitopati og muligt behov for dekomprimerende operation
Vi søger en sygeplejerske som:

  • Gerne har erfaring indenfor øjenspecialet - det vil være en fordel men ikke et krav
  • Har patienten i fokus
  • Teknisk snilde vil være nødvendigt, idet mange undersøgelser forgår via forskellige apparater til undersøgelse af: Synsfelt, synsprøve, øjentrykmåling, regnbuehinde, øjenbaggrund med og uden iv-kontraststof
  • Vil medvirke til optimering og videreudvikling af sygeplejen og arbejdsgange i klinikken
  • Kan prioritere i en hverdag med mange forskellige funktioner
  • Har fokus på sygeplejen og formår at arbejde målrettet med kvaliteten i en hverdag præget af mange korttidskontakter.
  • Har evne og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor vi i fællesskab skal løfte opgaverne så hverdagen afvikles så smidigt som muligt for vores patienter
  • Vil indgå i arbejdet omkring sygeplejestuderende (p.t. en 5. semester studerende ad gangen).
  • Er hjælpsom og fleksibel
Vi tilbyder:

  • Individuel oplæring til bl.a. at udføre synsprøver, fotografiske og andre undersøgelser
  • Et spændende og engageret fagligt miljø
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitetsudvikling
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling og sparring
  • Mulighed for intern efteruddannelse for ikke-lægeligt personale i øjenklinikken
  • Kolleger med lang erfaring i øjenspecialet
  • Godt socialt sammenhold i klinikken
Øjenafdelingen er en del af HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Vi er 360 ansatte, repræsenterende en bred vifte af faggrupper. Det er en travl arbejdsplads, præget af mange patient kontakter og med mange samarbejdspartnere. Du kan finde oplysninger om Øjenklinikken på vores hjemmeside under afsnittet ”om afdelingen”- https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/oejenklinikken/Sider/default.aspx

Øjenklinikken på Blegdamsvej har åbent 8.00-15.30 på hverdage, dog 8.00-15.00 om fredagen.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 8. marts 2021 kl. 12.00

Der afholdes samtaler d. 16. marts 2021


For yderligere information vedrørende stillingen kontaktes afdelingssygeplejerske
Kristina Høffding Knutsson på mail: Kristina.hoeffding.knutsson@regionh.dk eller på tlf. 3545 1027


Stillingerne er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.