Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til spændende kombinationsstilling til ambulatorium- og afsnit for hjerte/kar sygdomme. Nykøbing F. Sygehus

Har du hjertet på det rette sted og vil du være sygeplejerske i en kombistilling, hvor du får mulighed for, både at arbejde med den ambulante- og den akutte kardiologske patient.

Vi har brug for flere kollegaer til at løfte opgaverne i ambulatorium og afsnit for hjertesygdomme.

Vi søger derfor en sygeplejerske der:

  • Har bred klinisk erfaring indenfor det kardiologiske speciale

  • Har erfaring med sygeplejen til den kroniske patient

  • Har en pædagogisk indgangsvinkel til samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og studerende

  • Har gode evner for selvstændig planlægning og prioritering af opgaver

  • Er fleksibel og åben med respekt for tværfaglige samarbejdspartnere

  • Tager medansvar for fortsat udvikling af sygeplejen til vores kardiologiske patientforløb

Information om ambulatoriet og stillingens indhold:

Vi har en omfattende sygeplejedrevet ambulatorievirksomhed indenfor hjertesvigt, rehabilitering, analyse og påsætning, AK-klinik, samt almindelig kardiologisk aktivitet.

Arbejdet som ambulatoriesygeplejerske er et alsidigt arbejde, hvor du både skal mestre korte besøgsforløb, samt de længere ambulante forløb. En del af patientkontakten foregår ligeledes over telefon eller virtuelt via min sundhedsplatform. Derudover varetages opgaver som EKG (herunder TEE), hjerte CT i samarbejde med røntgen, diagnostisk arbejdstest samt påsætning af hjertemonitoreringssystemer.

Vores sengeafsnit har plads til 29 akut kardiologisk indlagte patienter. Vi har centralovervågning og har dermed ofte patienter indlagt med andre B-diagnoser end kardiologi.

Vi fungerer som akut beredskab til DC konvertering af relevante arytmi patienter.

Vi har 4 EKKO sygeplejersker ansat i hjerteklyngen.

Kendetegnende for dig

  • Du bidrager positivt til den gode trivsel og arbejdsglæde

  • Du trives med at arbejde både selvstændigt og i en tværfaglig kontekst

  • Er ansvarsbevidst og har en god situationsfornemmelse

  • God til at skabe overblik og ro i en travl hverdag

  • Forholder sig positiv kritisk til hverdagens udfordringer

  • Du har mod på at dygtiggøre og kompetence udvikle dig.

Vi tilbyder

  • En virkelig spændende afdeling med et speciale der går lige i hjertet på dig.

  • 37 timer ugentligt. fordelt med funktion både i ambulatorium og i sengeafsnit. Derudover weekendvagt hver 4. weekend i sengeafsnittet, ved ønske om hyppigere weekendarbejde, kan det aftales.

  • Indflydelse på egen arbejdsplan, så arbejdsliv og privatliv kan passe sammen

  • Oplæringsprogram efter kompetenceniveau

  • En personalegruppe med forskellige kompetencer og personligheder, som komplimenterer hinanden

  • Kardiologisk ambulatorium har funktion både i Nykøbing F og Nakskov. Du vil overvejende have dine ambulatorievagter i Nakskov. Ambulatoriet i Nakskov udfører også opgaver og behandling for dagafsnitspatienter.

I kardiologisk hjerteklynge er vi en personalegruppe, der prioriterer udvikling højt og er bevidste om betydningen af et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Vi har en uhøjtidelig og humoristisk tone i hverdagen, samt et godt kollegialt sammenhold.

Ansøgningsfrist: 24. Februar 2021 med ansættelsesstart pr. 1. April 2021 eller efter aftale.

Samtaler forventes afholdt d. 26. Februar 2021

Hvis du vil høre mere om stillingen, eller du har lyst til at besøge vores ambulatorium er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Betina Sell mail: bsel@regionsjaelland.dk eller telefon: 42 66 26 66 eller afdelingssygeplejerske Heidi Binderup mail: hcb@regionsjaelland.dk eller telefon 56 51 52 09

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.