Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til undervisning i vores afdeling i Slagelse

Brænder du for

At arbejde med en mangfoldighed af elever? 

At omsætte din faglighed til læring for elever?

At bruge praktiske øvelser, værksteder og IT med lige så stor glæde som tavlen?

At tage ansvar for dine opgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer?

-så er dette underviserjobbet for dig!

 

Fra undervisning til læring

Vi ønsker at underviserne skal fungerer som facilitatorer med fokus på elevernes læring.

Vores elever skal ud i en verden med store krav til selvstændighed og refleksion, hvor de skal tage ansvar for forudsigelige og uforudsigelige opgaver i fællesskaber med kolleger, borgere og pårørende.

Derfor har vi fokus på at involvere og engagere vores elever til selv at tage ansvar og være aktive i deres læreprocesser.

 

Glæd dig til at møde vores elever

ZBC Velfærd uddanner elever i alle aldre, med mange forskellige kulturelle og sociale baggrunde og med forskellige erfaringer i bagagen.

Mange forskellige elever samlet i klasserummet betyder, at der stilles store krav til undervisernes didaktiske overvejelser og evne til at igangsætte forskellige læringsaktiviteter, der kan fremme motivation og læring hos alle elever.   

 

Om jobbet

Du vil som del af et tæt samarbejdende underviserteam komme til at undervise i sygeplejefaglige og sundhedsfaglige fag på Social- og sundhedshjælperuddannelsen og på Social- og sundhedsassistentuddannelsen samt på de to uddannelsers forudgående grundforløb 2.

Ligeledes vil der være undervisning på grundforløb 1, på social- og sundhedsuddannelsernes fælles indgang ”Sundhed, omsorg og pædagogik”. Vores Grundforløb 1 kalder vi Human2Human og grundforløb 1 er særligt for elever, der kommer direkte fra folkeskolen.

 

Vi arbejder tematisk, helhedsorienteret og tværfagligt. Vores faglighed er en balance mellem det fagfaglige og det pædagogisk/didaktisk faglige.

 

Du bliver kontaktlærer og vejleder for elevernes læreproces og fører dem afsluttende til eksamen. Du skal derfor have lyst til at undervise bredt, både i fag og forløb.

 

I ZBC Velfærd deltager underviserne i vidt omfang i pædagogiske og didaktiske udviklingsprocesser og du vil derfor have mulighed for at være med til at sætte dit præg uddannelserne og undervisningen.

Læs om mere om uddannelserne: www.sosusj.dk/uddannelserne

 

Arbejdssted

Du bliver en del af ZBC Velfærds afdeling i Slagelse, beliggende på Ingemannsvej 61, 4200 Slagelse, men der kan i mindre omfang være behov for, du også underviser på andre af ZBC’s afdelinger.

Se mere om vores afdelinger: www.sosusj.dk/skoler

 

Om dig

Du er uddannet sygeplejerske.

For at kunne undervise på erhvervsuddannelser, skal din erhvervserfaring inden for dit fagområde være minimum 5 år.

Du er teamorienteret og tænker tværfagligt og i helheder frem for isoleret på det enkelte fag. Og hvis nogen siger ”omskiftelig og til tider uforudsigelig hverdag”, tænker du ”fedt – det bliver aldrig kedeligt”!

Hvis du ikke allerede har en Pædagogisk Diplomuddannelse, vil der blive tilrettelagt et uddannelsesforløb for dig.

 

Løn & ansættelsesforhold

Stillingen er i gennemsnit på 37 timer pr. uge. Der kan være udsving i arbejdstiden således at nogle perioder er mere travle og andre mindre travle.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Afhængig af ancienniteten vil månedslønnen være mellem: 26.547,97 - 30.829,50 kr.

 

Ansøgning

Jobbet kan kun søges ved at klikke på knappen "Søg job" nederst i jobannoncen, hvor ansøgning og CV vedhæftes.

Ansættelsessamtaler finder sted hos ZBC Velfærd, Ingemannsvej 61, 4200 Slagelse, i uge 8 2018.

 

Yderligere oplysninger

Uddannelsesleder Jesper Borresen Hansen mobil: 61984350 eller jbh@zbc.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her