Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske søges til vikariat på Afdeling for Røntgen & Skanning, Ultralydsafsnittet på Rigshospitalet

Sygeplejerske (eller med anden relevant uddannelse) søges til vikariat i perioden 1. december til d. 31. august, med få vagter på Afdeling for Røntgen & Skanning, Ultralydsafsnittet-Rigshospitalet.
Vi forventer, at vikariatet bliver forlænget med mulighed for fastansættelse.
Vi er et lille, velfungerende afsnit, som er en del af en stor Radiologisk Klinik. Siden 2015 er gruppen sammenlagt med den røntgen- og CT-fokuserede gruppe 3, hvor afløsning kan forekomme efter behov.
Afsnittet fungerer både som ”ambulatorie” for rutineundersøgelser og som afsnit for akutte undersøgelser inkl. mange biopsier og drænager.
Plejegruppen består af seks sygeplejersker og måske dig?
Afsnittet har desuden syv faste læger.
Som sygeplejerske skal du ikke selv skanne, men er en del af et team omkring den enkelte patient og dennes undersøgelser/behandlinger hos os.

Opgaverne består i:

  • Gøre patienten klar til radiologen
  • Informere, berolige og observere patienten i akutte såvel som rutinesituationer
  • Assistere og samarbejde tværfagligt ved sterile procedurer, så som drænanlæggelser, biopsier og RF behandlinger på operationsgangen
  • At vejlede radiografstuderende
Vi ønsker en sygeplejerske:

  • Med bred sygdomslære
  • Med gode kommunikative evner
  • Med god evne til at skabe tillid ved korte patientkontakter
  • Som er arbejdsvillig, hjælpsom og socialt velfunderet
I plejegruppen har vi akut visitationsfunktion - en post, som du vil blive oplært i, når du føler dig fortrolig med afdelingen og dennes daglige rutiner.

Der findes muligheder for at være med i børnegruppen på Afdeling for Røntgen & Skanning - en gruppe som har meget fokus på pleje, undersøgelses- og behandlingssituationer af børn. Vi har en hygiejnegruppe, hvor vi ligeledes er repræsenteret og har i det hele taget tæt samarbejde med hele Afdeling for Røntgen & Skanning og gang i mange spændende projekter.

Hverdagen i ultralydsafsnittet er oftest præget af travlhed, men altid med patienten i centrum. Det foregår i en god ånd, hvor der også er plads til sjove indslag og kvikke bemærkninger. Patienterne er i alle aldre, fra nyfødte og op, og med mange forskellige kliniske problemstillinger. Vi har rigtigt godt samarbejde med de kliniske specialer og god kontakt til afdelingerne.

Vi har både mono - og tværfaglige personalemøder, vinterundervisning og tilbud om faglige patientrelevante kurser.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer i (primært) dagtimerne. I gennemsnit har man en gang hver 6. uge en vagtblok af aftenvagt torsdag til søndag, eller dagvagt lørdag, søndag med aftenvagt mandag til onsdag. Dertil har vi en vagt til kl 18:00 to gange ugentlig. Vi har INGEN NATTEVAGTER.

Ansøgningsfristen er d. 30. november 2020 kl. 12:00 og vi modtager kun ansøgninger elektronisk via link




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.