Ved du noget om kræft, KOL, Diabetes og hjertesygdomme, så er du måske den kollega, vi i Træning & Rehabilitering står og mangler til at indgå i vores forløbsprogrammer for kronikkere
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med patientrettet forebyggelse. Opgaven er på 5 timer om ugen i gennemsnit.
Vi tilbyder kommunens borgere med de nævnte diagnoser et undervisningsforløb, hvor der indgår sygdomsspecifik undervisning af bl.a. en sygeplejerske. Temaerne er sygdoms- udvikling, risikofaktorer, behandling og opfølgning vedrørende de ovenfornævnte sygdomsområder.
Den vigtigste opgave er at understøtte og udbygge borgernes mestringskompetencer, så interesse for sundhedspædagogik er essentiel. Du skal kunne lide at undervise, rådgive, og bliver en del af det samlede forebyggelsesteam, der består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist og dig som sygeplejerske.
Teamet varetager ud over undervisningen også afklarende samtaler, hold- og individuelle trænings- og mestringsforløb samt opfølgningscafeer, hvor borgerne kan få støtte, inspiration og vejledning. Der vil også være tale om individuelle borgerforløb.
Dine arbejdsområder vil således være både holdundervisning samt individuel rådgivning indenfor mestring af hverdagen m. kronisk sygdom, medicinhåndtering, komorbiditet, psykosocial støtte, ernæring og evt. seksualitet. Du vil også skulle arbejde med borgernes motivation og lave handleplaner sammen med dem.
Arbejdet tilrettelægges selvstændigt, og der er mulighed for fleksibilitet ift. hvornår timerne afvikles.
Starttidspunkt efter aftale.
Vi glæder os til at få en kollega, der vil indgå i teamet, som kan være ressourceperson på det sygeplejefaglige området, og som vil indgå i en ligeværdig tværfaglig sparring om fortsat udvikling af kommunens patientrettede forebyggelsesindsats.
Vi tilbyder selvfølgelig en grundig indføring i opgaverne, men der er også plads til, at du selv vil kunne sætte dit præg på tilbuddet.
Så byd ind – vi glæder os!”
Du kan kontakte
Leder af Træning & Rehabilitering
Benedicte Fenger
Mobil: 25 51 89 87
Har du praktiske eller faglige spørgsmål kan du kontakte:
Forløbskoordinator Gitte Andersen
Mobil: 41218154