Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Afdeling for Blødninger og Blodpropper i Hjernen, Herlev Hospital

Hos os får du erfarne og engagerede sygeplejerske kollegaer samt tæt tværfagligt samarbejde

Interesserer du dig for den akutte og komplekse sygepleje, patienter og pårørende i krise og ønsker at fordybe dig i stroke? Så læs videre for da vores kolleger skal sætte nye borgere til verden, har Sengeafsnittet for Blødninger og Blodpropper i Hjernen på Herlev Hospital nu ledige stillinger.

Vi er sygeplejersker på forskellige karriereveje, og du vil møde sygeplejersker med BA, Master og kandidat, som alle brænder for sygeplejen i afdelingen.

Erfaring fra specialet er en fordel, men ikke en betingelse, derimod er engagement, empati og arbejdsglæde vigtige forudsætninger.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et fem-ugers individuelt introduktionsprogram med seniormakker ordning og mulighed for yderligere kompetence -og karriereudvikling og kliniske sygeplejespecialister som følger op på din introduktion og videre udvikling
  • Som nyuddannet at komme på den regionale uddannelse - "Godt begyndt i sygeplejen" og som erfaren sygeplejerske er der bl.a. mulighed for efteruddannelse i – ”Kritiske og komplekse patientforløb”
  • Mulighed for en uddannelse som klinisk vejleder, og i samarbejde med den kliniske underviser, varetage uddannelse af de sygeplejestuderende i afsnittet
  • Arbejde i klinisk makkerpar hvor refleksion er en drivkraft, og erfarne kollegaer, som er glade for at lære fra sig, og godt kan huske hvordan det er at være ny
  • Intern undervisning fra afdelingens forskellige faggrupper, hvilket er med til at udvikle samt højne niveauet i din sygepleje, faglighed og kompetencer indenfor stroke
  • Fuldtidsstilling (mulighed for deltid), i skiftende vagter med mulighed for at arbejde hver 2 eller hver 3.weekend. Vagtfordelingen er 6-9 aften/nattevagter over 4 uger og vagtplanlægning sker ud fra ønskebog.
Nyuddannet på grundløn trin 4. kr. 26.208,67 samt grundløns tillæg indtil 8.år på kr.2.188,00. Herudover tilbydes særlige tillæg: Medicinsk tillæg på sengeafsnit på 8.280,00 årligt, akuttillæg på kr.9.463,00 årligt, kompetencetillæg 1-3 ved opnåede kompetencer. Niveau 1: kr. 9.463,00 årligt, Niveau 2: kr. 14.194,00 årligt og Niveau 3: kr. 8.280,00 årligt.

Om os:

På afsnittet udredes og behandles patienterne for stroke. Vores patienter indlægges via den fælles akutmodtagelse, trombolyse afdelinger og intensive afsnit. Vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 3,8 dag, hvor vores sygepleje er målrettet den enkelte patient og dennes pårørende.

Afdelingens Sygepleje Vision
”Vi leverer en professionel og omsorgsfuld sygepleje, som i videst muligt omfang er baseret på evidens, er patientcentreret og ydes af veluddannet personale i kontinuerlig udvikling”


For at sikre afdelingens sygepleje vision i hverdagen, arbejder vi på at sikre kontinuitet og mulighed for faglig sparring, ved at arbejde med primær sygepleje i makkerpar samt struktureret mundtlig overlevering imellem alle vagtlag.

Vi har stort fokus på at skabe gode og optimale forløb for de patienter, som er indlagt på eller er i kontakt med vores afsnit. Derfor arbejder vi målbevidst med at udvikle vores patientforløb, og som et led i dette inddrages afsnittet løbende i projekter, der både omfatter sygeplejeforskning (PH-d studie), ambulant opfølgning ved sygeplejedrevet forebyggelsesklinik, forskning og behandling af stroke patienter og deres pårørende.
For os er det naturligt at være tilgængelige og serviceminded i forhold til vores patienter og pårørende.

Du vil indgå i en faglig, kvalitetsbevidst, meget social og homogen gruppe sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, terapeuter og læger, som har et solidt tværfagligt samarbejde.
Et positivt arbejdsmiljø, humor, uhøjtidelig omgangstone, høj faglighed og et godt læringsmiljø er det grundlag, som sikrer et godt forløb for vores patienter og et godt arbejdsmiljø for os andre.
Til vores 30 patienter har vi et dagligt normeret fremmøde på 11 plejepersonaler i dagvagten, 7 plejepersonaler i aftenvagten og 3 plejepersonaler i nattevagten.

Ansøgningsfrist er søndag den 17.januar kl.12.00
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt løbende og i uge 3


Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har du lyst til at besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mia Kirketerp på tlf.: 3868 6014, mail mia.mygind.kirketerp@regionh.dk






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.