Når du opretter en profil, accepterer du at modtage relevant oplysning via email, vedr. ledige job. Du accepterer samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.
Du kan ikke længere ansøge jobbet, men vi kan sende dig lignende job til din indbakke.
Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.
Har du lyst til at stå i spidsen for den sundhedsfaglige indsats i forhold til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i aflastning? Er du glad for tværfagligt arbejde, og har du lyst til at indgå i en pædagogisk praksis? Brænder du for at give børn og unge med særlige udfordringer meningsfulde oplevelser, nærvær og omsorg både inden- og udenfor institutionelle rammer? Så har du her muligheden for at søge en stilling med attraktive arbejdstider, et godt arbejdsmiljø og faglig sparring med andre sygeplejersker. Da vores dygtige sygeplejerske efter mange år i Skovhusene går på pension, søger vi en ny sygeplejerske til ansættelse i afdeling Kvisten per. 1. maj eller 1. juni 2021 på imellem 25-32 timer om ugen. Om stillingen Stillingen er tilknyttet Skovhusene, som er Københavns Kommunes aflastningsinstitution for familier med børn og unge med varig og betydeligt nedsat funktionsevne. Et barn med et handicap har tit et stort behov for støtte og hjælp i hverdagen. Som aflastningsinstitution er det vores målsætning at give familier med børn med handicap et frirum i hverdagen — et frirum, hvor forældrene kan fokusere på søskende, kan tage sig af praktiske opgaver og kan have et voksenliv. Skovhusene består af tre afdelinger med tilbud til forskellige målgrupper: Kvisten og Skovsneglen, hvor børn og unge er i døgnaflastning en gang om ugen og en weekend om måneden, samt Skovtours, som tilbyder matrikelløs weekendaflastning. Du vil blive tilknyttet Kvisten. Kvisten varetager aflastning for børn og unge med gennemgribende psykiske udviklingsforstyrrelser, hvoraf størstedelen er diagnosticeret indenfor autismespektret med udtalte vanskeligheder med koncentration og fastholdelse af aktiviteter. De fleste af Kvistens børn og unge har en ekstrovert adfærd og kan have et både fysisk og psykisk uhensigtsmæssigt samspil med både børn og voksne. Du kommer som sygeplejerske på Kvisten til at arbejde tæt sammen med den sygeplejerske, som er tilknyttet Skovsneglen. Skovsneglen varetager aflastning for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Skovsneglens børn og unge skal have meget hjælp til fysiske gøremål, hygiejne og omsorg. Flere af børnene har brug for hjælpemidler som kørestol, sonde, benskinner m.m. Mange af vores børn har epilepsi. Det er derfor vigtigt, at du som sygeplejerske kan supervisere og oplære det pædagogiske personale i håndteringen af epileptiske anfald. Du kommer til at arbejde med en flok glade og sjove børn og unge, og din indsats har stor betydning for både børn/unge og deres pårørende. Skovhusene har egen legeplads, gymnastiksal og institutionsbus til rådighed. Dine arbejdstider vil være en blanding af dag- og aftenvagter samt evt. mulighed for arbejde hver 4. weekend afhængig af ansættelsesgraden. På dagvagter (kl. 6.30-14) hjælper du børnene frem til kl. 8, hvorefter du løser administrative opgaver som at holde styr på børnenes medicin og derigennem samarbejde med forældre, læger og hospitaler. På aftenvagter arbejder du sammen med pædagogerne om at give børnene et meningsfyldt ophold. Det er vigtigt, at du arbejder direkte med børnene, så du har kendskab til og kan følge deres udvikling. Vi mener, at en høj faglighed bedst sikres, når vi arbejder tværfagligt omkring børnene og lykkes med at være lydhør og respektfulde overfor hinandens faglige perspektiver og kompetencer. Vi søger dig, som
Det er vigtigt for os, at du
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og efter principper om Lokal Løndannelse. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj eller 1. juni 2021. Arbejdstiden er på imellem 25-32 timer om ugen. Der vil blive indhentet udvidet børne- og straffeattest inden stillingen kan besættes. Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads. Adresse: Hans Knudsens Plads 3D, 2100 København Ø. Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Sophie Torkelund Meedom på 2158 1194 eller ringe til sygeplejerske på Skovsneglen Kristina Nørholm på 2491 2165. Søg via nedenstående link senest fredag den 19. marts 2021 Om Borgercenter Handicap Vores målgruppe er Københavnere med varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialstrategien, En By med Plads til Alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen på København Kommunes hjemmeside: www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på http://www.bch.kk.dk/.
Skovhusene - Kvisten
Hans Knudsens Plads 3D
2100København Ø
Danmark
Få sat ord på dine kompetencer og styrker med dit helt eget SoftSkill CV.
Normalprisen er 99,- kr., men vi tilbyder netop nu muligheden GRATIS.
Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.