Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til afsnit for hjertesygdomme, Slagelse Sygehus

Afsnit for hjertesygdomme ansætter flere sygeplejersker.

Har du lyst til at være en del af et stærkt kardiologisk team, og arbejde målrettet med gode kardiologiske patientforløb?

Så læs videre….

Hjertesnittet er i rivende udvikling og flytter 2. maj til helt nybyggede lokaler.

Derfor søger en sygeplejerske til fastansættelse i blandede vagter og mulighed for hver 3. weekend pr. 01.06.18 eller efter aftale.

Om hjerteafsnittet

Hjerteafsnittet er en del af medicin 2, som er en stor afdeling med specialerne kardiologi og endokrinologi, og består af sengeafsnit, ambulatorier og forskningsenhed.

Vi bliver efter flytningen to identiske hjertemedicinske sengeafsnit med 24 senge i hver, som varetager pleje og behandling af patienter med primærdiagnoserne arytmi, hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom og lungeemboli.

Vores vision er at være blandt de bedste indenfor kardiologien, og i 2018 styrkes indsatsen indenfor sygeplejeudvikling- og forskning i klinikken.

Høj kvalitet i patientforløbene vægtes og der arbejdes målrettet mod, at patienterne forlader afsnittet tilfredse hver gang.

Målstyring, med afsæt i LEAN-metoden, er forankret i afsnittet med fokus på

  • Høj grad af patientoplevet kvalitet
  • Høj faglig kvalitet
  • Balanceret drift

Vi er kendt for et attraktivt studiemiljø og kåret blandt de bedste.

Vi tilbyder dig

  • Et godt arbejds- og læringsmiljø med stor mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et individuelt introduktionsprogram med mentorordning
  • Faglig udvikling eksempelvis via kardiologisk efteruddannelse og SKILLS
  • Stor medindflydelse og fleksibilitet på egen arbejdstilrettelæggelse
  • Et nyt ambitiøst og anerkendende ledelsesteam

Vi ønsker af dig

  • Gerne kardiologisk erfaring
  • At du har en brændende lyst og energi til at blive en del af vores hold og bidrager aktivt
  • At du kan se muligheder frem for begrænsninger og bringer konstruktive ideer på banen
  • Har en positiv og engageret tilgang til patienter, kollegaer og hverdagens udfordringer
  • At du har lyst til at være med til at sætte dit præg på hjerteafsnittet

Vi er en meget homogen gruppe, sammensat af novicer og eksperter, hvilket skaber en meget energisk, positiv og faglig dygtig personalegruppe, som brænder for specialet, og det at gøre en forskel for patienterne.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anette Laursen, 27 21 70 92, eller til afdelingssygeplejerske Mari-Louise Tümmler, 93 56 79 48.

Ansøgningsfrist 29.04.18

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her