Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte, Børn & Unge, Regionshospitalet Viborg - et sommerferievikariat

En stilling som sommerferievikar for sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Børn & Unge, Afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse i perioden 1. juni – 31. august 2018. Vikariatet er på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Vi søger en sygeplejerske med lyst og gå-på-mod til det neonatale speciale. Har du allerede erfaring indenfor specialet, vil det være meget kærkomment. Introduktion og oplæring vil finde sted.
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen/centret
Vi er et semi-intensivt neonatalafsnit normeret til 12 syge nyfødte eller tidligt fødte børn fra gestationsuge 28+0. Vi har gode og moderne faciliteter, herunder også forældrefaciliteter. I afsnittet arbejder vi ud fra familiecentreret tildelt patientpleje og tilstræber således kontinuitet og høj kvalitet i pleje og behandling af det enkelte barn og dets familie.
Vi er et afsnit med en engageret og erfaren stab af sygeplejersker, som har fokus på udviklingen af sygeplejen. Vi har stort fokus på at undgå adskillelse af mor og barn og giver således neonatal-sygeplejeassistance på Fødegangen, når det er muligt. Vi sender også tidligt fødte børn på Tidligt Hjemmeophold (THO), når det er den bedste løsning for familien at afslutte deres indlæggelsesforløb på den måde.
Vi ønsker en sygeplejerske, som er fleksibel, og som kan bevare roen og overblikket i travle perioder, og som har lyst til at arbejde med syge nyfødte, herunder et tæt samarbejde med såvel forældre som tværfaglige samarbejdspartnere.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn & Unge.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Karin Hallum på tlf. 7844 5531
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17. april 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 23. eller 24. april 2018.
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her