Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Akutteam

Brænder du for akut sygepleje, tager du afsæt i borgerens centrum og er du faglig dygtig? Så skal du søge stillingen som sygeplejerske i vores akutteam. 
 
Vi arbejder ud fra Senior- og Socialforvaltningens klare vision: ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. ” Det er en vision, som vi arbejder på at følge ved at koncentrere vores arbejde omkring de 5 leveregler, som er:
  • Tal et sprog alle mennesker forstår   
  • Alt indenfor din ”radar” er dit ansvar   
  • Det er borgerens plan/aftale   
  • Sæt fællesskabet i spil   
  • Gå borgeren i møde  

Akut Teamets formål:

Akut Teamet er en specialfunktion, som medvirker til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Akutteamet foretager observationer, behandling og pleje til borgere med akutte eller specielt komplicerede behov, hvilket muliggør at borgeren har mulighed for at forblive i kommunalt regi/ eget hjem. 

Akutteamet bistår med vejledning/ undervisning til hjemmesygeplejersker / social- og sundhedsassistenter, medarbejdere ved kommunens plejecentre mv. 
 
Specialopgaver:   
  • Iværksætte akut og/eller specialiseret behandling, typisk i borgerens eget hjem – efter ordination af egen læge, hospitalslæge eller vagtlæge, samt fortsættelse af behandling iværksat på regionale sygehusafdelinger.  
  • Koordinering og konstruktivt samarbejde med interne samarbejdspartnere, herunder sygeplejen, hjemmeplejen, akut aflastning, myndighed, hjælpemiddelafdelingen samt øvrige relevante kommunale samarbejdspartnere.  
  • Koordinering og konstruktivt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder praktiserende læger, lægevagten, relevante sygehusafdelinger samt apoteker.  
  • Konsulentfunktion med sparring, rådgivning, oplæring og undervisning ift. komplekse eller uvante opgaver i den øvrige drift.  
  • Indslusningsfunktion ift. nye sundhedsfaglige opgaver i kommunen, samt yde praksisnær læring og undervisning.  
  • Iværksætte og være tovholder ifm. udredning af borgere i faldforebyggelsesprojekt.   
  • Iværksætte og være tovholder ifm. projekt ”kom trygt hjem” 
Kvalifikationer:
   
Det forventes, at ansøgeren har følgende kvalifikationer:  
  • Uddannelse som sygeplejerske.  
  • Min. 5 års praksiserfaring.  
  • Erfaring fra sekundær sektor: skadestue, akut modtageafdelinger og/ eller intensiv/ anæstesi.  
  • Samt gerne erfaring fra primær sektor.  
  • Kan bevare roen og overblikket i pressede og akutte situationer.  
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde med mange interessenter.  
  • Erfaring med undervisning i små og store forsamlinger og vejledning af kolleger og samarbejdspartnere.  
  • Kan arbejde og handle selvstændigt efter gældende procedurer og retningslinjer.  
  • Kørekort   
Personlige kompetencer:  
  • Er bevidst om og ærlig omkring sin sygeplejefaglige kunnen og er åben for læring. 
  • Er bevidst om høj sygeplejefaglig kvalitet, og altid med udgangspunkt i den enkelte borger. 
  • Er tillidsskabende og kan bevare overblikket i pressede situationer.  
  • Mestrer dialogen og kan argumentere fagligt og sagligt.  
  • Er ansvarsbevidst, selvstændig og målrettet.  
  • Er god til at planlægge og koordinere.  
  • Er positiv, ser muligheder og brænder for den akutte del af sygeplejen. 
Hvem er vi? 
Akut Teamet startede 1. februar 2015. Vi dækker opgaver i hele Kolding Kommune døgnet rundt. Teamet består udelukkende af sygeplejersker, som har indflydelse på den faglige udvikling af Akut Teamets funktioner og opgaver.  
Teamet består af 10 sygeplejersker M/K. Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi værner om. Vi har fokus på fagligheden, selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør og tager afsæt i borgerens centrum. Dertil udfordrer vi hinanden og ledelsen med gensidig respekt, så vi fortsat bliver endnu bedre til at løse opgaverne. 
 
Arbejdstid: 35 timer om ugen dag/ aften. 
 
Ansættelsestidspunkt: 1. juni 2018 eller efter nærmere aftale. 
 
Løn: Lønnen bliver fastsat efter principperne i ny løn i.h.t. stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.   
 
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:  
Konstitueret leder af Vesterløkke – Center for midlertidigt ophold, Dorte Karlskov på tlf. 21174912 eller akutsygeplejerske Kim Lassen, tlf. 21121357. 
 
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".  
 
Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 17. april 2018  
 
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 24. april 2018.  
 
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det. 
Du kan læse mere om visionen, levereglerne og Senior- og Socialforvaltningen her
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her