Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Akutteamet i Regionspsykiatrien Horsens

Regionspsykiatrien Horsens søger en sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam/Psykiatrisk modtagelse 

Har du lyst til at være med i første række, når psykisk syge mennesker modtages til behandling? Og har du mod på at være med til at udvikle og sætte dit præg på det psykiatriske behandlingstilbud, vi giver? Så er det dig vi søger.

Vi har en fast stilling som sygeplejerske i Psykiatrisk Akutteam/psykiatrisk modtagelse ledig til besættelse 1. juni 2018. Stillingen er på 37 t. ugentligt. Stillingen er weekendfri med enkelte aftenvagter på hverdage.

I akutteamet har du egne patientforløb -  et tilbud om en kort og intensiv behandling med det formål at forebygge og/eller afkorte en indlæggelse. Der er tæt samarbejde med læger tilknyttet akutteamet. Vi arbejder i hverdagene i tidsrummet 8 – 15.30 fredage 8 -15.

Psykiatrisk modtagelse bemandes af akutteamets sygeplejersker mandag til fredag fra 7.30 – 22.00.
I vores akutte modtagelse er din opgave, sammen med vagthavende forvagt, at kvalificere vurderingen af og målrette tilbuddet til den akut henviste patient. Aftenvagterne varetages primært af en fast sygeplejerske – dagvagterne fordeles mellem teamets øvrige 5 sygeplejersker.
 
Vi tilbyder

  • et afvekslende job med mange kontaktflader
  • stor indflydelse på eget arbejde
  • udfordringer - fagligt og personligt
  • en arbejdsform som er mono-, tværfaglig og tværsektoriel
  • en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • engagerede kolleger
  • grundig introduktion – mentorfunktion
  • supervison 

Ønskede kvalifikationer 
  • bred erfaring med det psykiatriske speciale er en betingelse
  • specialuddannelsen i psykiatri er en fordel, men ikke en betingelse
  • evne til at kunne arbejde fleksibelt og selvstændigt
  • gode samarbejdsevner
  • være indstillet på at deltage aktivt i den fortsatte udvikling i Akutteamet/Psykiatrisk modtagelse    
  • du skal have kørekort – akutteamet har 3 biler til rådighed 

Om Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med to satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.
 
RPH har ca. 180 medarbejdere. Der er 2 sengeafsnit afsnit O1 og afsnit O2 og 3 klinikker klinik 1, 2 og 3 for psykiatriske lidelser.
 
Afsnit O1 er et skærmet afsnit med 23 senge.
 
Afsnit O2 er et lukket, intensivt afsnit med 16 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser.
 
Klinik 1 består af 3 teams:
  • Team for psykoser
  • Team for nyopdaget skizofreni
  • Team for ADHD
 
Klinik 2 består af 4 teams:
  • Team for mani og depression
  • Team for personlighedsforstyrrelser
  • Team for angstlidelser
  • Team for ældrepsykiatri
 
Klinik 3 består af:
  • Psykiatrisk Akutteam
  • ECT enheden
 
RPH har desuden en udredningsenhed, der ledelsesmæssigt er forankret i klinik 2. Klinik 1 og 2 leverer personaleressourcer til udredningsenheden.

Ansøgningsfrist:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med DSR.
Der er ansøgningsfrist til stillingen mandag 23/4 2018 kl 12. Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag 25/4 2018
 
Uddybende oplysninger om stillingen fås ved afdelingssygeplejerske Jette Møller Nielsen på 78 47 50 12.
 
 
 
 
 









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her