Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til ambulatoriet for hormonsygdomme, Slagelse Sygehus


Kan du lide at arbejde struktureret og synes du, det kunne være spændende at arbejde med ambulante osteoporose- og diabetespatienter - så har vi jobbet til dig.

Vi skal udvide udredningen af osteoporosepatienter med DXA-skanning. Derfor søger vi en sygeplejerske, som har lyst til at lære at DXA-skanne.

I Ambulatoriet for Hormonsygdomme har sygeplejersken selvstændige konsultationer med undervisning, vejledning og behandling af patienter med endokrinologiske sygdomme, fortrinsvis diabetes og osteoporose. I ambulatoriet vil du have tæt samarbejde med andre sygeplejersker, diætister og læger til sparring omkring patientforløbene. Vi arbejder med begreber som målstyring og LEAN. Vi er en engageret medarbejdergruppe, som har humor.

Du får

  • Introduktion til vores arbejdsgange omkring medicinering og apparatur
  • Tilknyttet en mentor og daglig kontaktperson i din introduktionsperiode
  • I samarbejde med ledelsen lagt en plan for oplæring i at DXA-skanne
  • Mulighed for daglig sparring med og læring af specialesygeplejerskerne i afsnittet
  • Mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt
  • Gode kollegaer med meget høj faglighed
  • Et alsidigt og spændende job

  • Vi ønsker en sygeplejerske der
  • Har lyst til at arbejde med ambulante patienter
  • Har erfaring i medicinsk sygepleje gerne inden for diabetes og/eller osteoporose
  • Er engageret og kan arbejde selvstændigt
  • Er god til at arbejde struktureret og målrettet
  • Har et godt overblik og kan have mange bolde i luften samtidig
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner

  • Stillingen er på 32 timer pr. uge, hvoraf du skal DXA-skanne ca. to dage. Vi forventer, at du skal DXA-skanne ca.1-2 aftener om måneden.

    Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt afdelingssygeplejerske Gitte Ehlers, 21 13 41 78.

    Jobstart: Snarest

    Ansøgningsfrist 23.02.18

    Samtaler 27.02.18

    Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
    Vi har viljen til at blive bedre hver dag

    Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
    Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
    På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

    Dit behov – vores fælles opgave


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her