Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til ambulatoriet i Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme. Rigshospitalet, Glostrup.

Vi søger en sygeplejerske til ambulatoriet på Glostrup matriklen.
12 måneders vikariat 35 timer pr uge med start den 1. juni eller efter aftale.
Nu har du muligheden for at få nogle skønne kollegaer, og blive en del af et spændende og velfungerende ambulatorium. Vi brænder for vores arbejde og vægter det enkelte menneske i hvert patientforløb, hvor omsorg, udvikling og et højt fagligt niveau er nogle af nøgle ordene.
Ambulatoriet byder på en afvekslende og udfordrende hverdag med stor indflydelse på eget arbejde. Sygeplejersken har selvstændige sygeplejeprogrammer fx ift ambulant ”drop in” funktion, oplæring samt indgift af biologisk medicin. Sygeplejersken varetager også sygeplejekonsultationer fx ved årsbesøg og patienter i åbent ambulatorie. Desuden sygeplejesamtaler med fokus på smertebehandling, søvn/ træthed, vaccinationer, KCA forløb med mere.

Vi er en del er en stor klinik der varetager pleje og behandling af reumatologiske lidelser og rygsygdomme, både kirurgisk og medicinsk. Klinikken arbejder tæt sammen med de forskningsenheder der er tilknyttet. Ambulatoriet har ca 250 besøg dagligt
Har du lyst til at arbejde med sygeplejen til både den reumatologiske patient og den medicinske/kirurgiske rygpatient, så kan vi tilbyde:

  • Grundig introduktion til klinikken og arbejdsgangene.
  • Kompetente og professionelle kollegaer med et højt fagligt niveau og godt humør.
  • En arbejdsplads med mange spændende udfordringer og mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En afdeling med stor fokus på godt tværfagligt samarbejde.
  • Vi er i proces med at ansætte en klinisk sygeplejespecialist i afsnittet.

Vi ønsker en sygeplejerske der blandt andet:
  • Gerne har reumatologisk og/eller medicinsk erfaring, men ikke et krav.
  • Kan arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og kan lide en uforudsigelig arbejdsdag
  • Er fagligt engageret, og som trives godt med og har lyst til at præge udviklingen af sygeplejen i klinikken.
  • Arbejder udviklings orienteret, og som ser forandring som mulighed for indflydelse og mulighed for at tænke nyt.

Har du lyst til at høre mere om vores spændende afsnit er du velkommen til at kontakte os
Afdelingssygeplejerske Heidi M Schrøder 3863 4220 eller hsch0149@regionh.dk
Ansøgningsfrist den 19/04-18
Samtaler afholdes i uge 17 - 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her