Er du nyuddannet sygeplejerske som gerne vil lære en masse om tværfagligt samarbejde og rehabilitering, så har vi en stilling til dig. Eller kunne du tænke dig at have fri hver weekend og arbejde hver anden uge i fast nattevagt fra mandag til torsdag, så har vi også en stilling til dig.
Vores afsnit:
Vi har plads til 16 apopleksipatienter i alderen fra 30-90 år. Alle vores patienter kommer fra Roskilde Sygehus afsnit N80, hvor de ligger i det akutte forløb. Vi er dagligt i dialog med N80 om, hvor mange patienter vi kan modtage afhængig af, hvor mange vi udskriver.
Alle faggrupper arbejder målrettet på at få patienterne tilbage til deres hverdag. Det kræver planlægning og koordinering, men også høj grad af empati og faglighed. Derfor får du mulighed for at bruge alle dine kompetencer som sygeplejerske.
Der er dagligt terapeuter på afdelingen til tværfaglig sparring, og vi har et meget tæt samarbejde med henblik på at skabe et godt forløb for patienten og et godt arbejdsmiljø på tværs af fag.
Vi er en blandet gruppe bestående af fagligt engagerede læger, sygeplejersker, SSA, logopæder, sekretær, og terapeuter med godt humør og en uformel tone. Vi er gode til det sociale med sommerfester og festlige julefrokoster, dog ikke lige p.t. på grund af restriktionerne.
Introduktion og kompetenceudvikling
Introduktionsperioden bliver individuelt tilpasset, og du får tilknyttet 1 mentor, som du primært følger den første tid. Vi afholder evalueringssamtaler efter 4 uger og 8 uger, hvor vi følger op på dine kompetencer og trivsel. Du vil deltage i Medicinsk Afdelings introduktionsforløb.
Vi tilbyder desuden
-
Tæt tværfagligt samarbejde med henblik på at skabe et godt forløb for patienten og et godt arbejdsmiljø.
-
Ugentlig timeantal aftales med dig.
-
Arbejdsweekend hver 3. weekend - eller weekendfri hvis du ønsker den faste nattevagt.
-
Mødetid i dagvagten kl. 7.00 eller 7.30 efter eget ønske.
-
Studiebesøg på N80 SUH, Roskilde Sygehus.
-
En glad og positiv stemning i afsnittet.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og du er selvfølgelig velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Birgit Seibæk Jespersen (24 92 08 81) hvis du har lyst til en kop kaffe og at se afdelingen.
Samtaler uge 8.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.