Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til barselsvikariat på Endoskopi, Mave- og Tarmkirurgi

Barselsvikariat 30 t/uge pr. 1. marts 2018 eller efter aftale frem til 1. oktober 2018.

Endoskopi har speciale i den øvre gastroenterologi (sygdomme i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galdeveje, bugspytkirtel og milt).

Afdelingen har højt specialiserede funktioner (HSF) inden for alle områder af den øvre gastroenterologi. Desuden modtager afdelingen patienter til behandling for almene sygdomme (basispatienter fra eget optageområde i Aarhus), og afdelingen har akutfunktion indenfor alle kirurgiske lidelser i mave- og tarmkanalen.

Endoskopi hører organisatorisk under Mave- og Tarmkirurgi. I afsnittet udføres al diagnostik og behandling af sygdomme endoskopisk i spiserør, mavesæk, tyndtarm, tolvfingertarm, tyktarm, endetarm samt galdegange og bugspytkirtel primært hos voksne. Der henvises patienter fra hele Region Midt og indenfor udvalgte procedurer også fra andre regioner. I Endoskopi undersøges også patienter fra Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk afdeling V, en medicinsk afdeling for patienter med medicinsk behandlede lever-, mave- og tarmsygdomme.

I forsommeren 2018 flytter Endoskopi ” Under Fælles Tag”, og benævnes her Fælles Skopienhed. Det medfører på sigt, at afsnittet udvides med skopier fra Mave- og Tarmkirurgi, der pt. udføres på Tage-Hansens Gade, samt skopier hos patienter fra Lungemedicinsk Afdeling, LUB. Processen er startet og er et spændende og udfordrende tiltag i afdelingen, som alle ansatte involveres i. Nuværende åbningstid mandag – onsdag kl. 7.30-16.30, torsdag kl. 7.30-18.00 og fredag kl. 7.30-16.00.

Vi søger en sygeplejerske, der vil medvirke til at sikre
  • et højt fagligt niveau
  • en effektiv drift og flow i afvikling af de daglige programmer
  • stor fokus på den enkelte patients behov og ønske for behandling
  • et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde
  • et generelt godt uddannelsesmiljø

Vi ønsker en sygeplejerske, der
  • har stort fokus på patientforløb
  • har en solid klinisk erfaring
  • er åben overfor mangfoldighed af kompetencer og forstår at udnytte dette potentiale i eget arbejde
  • har specialekendskab
  • kan samarbejde åbent, imødekommende og respektfuldt mono- og tværfagligt samt på tværs af afdelinger og sektorer
  • vil medvirke positivt med at implementere nye tiltag i samarbejde med ledelsesteamet og øvrige kolleger
  • kan arbejde i en organisation, der er i konstante forandringer
  • viser interesse for implementering af nye procedurer og teknikker i et højteknologisk miljø
  • har fokus på kontinuerlig højnelse af den faglige kvalitet i pleje og behandling af patienter i samarbejde med patienter og pårørende
  • har indsigt og lyst til at arbejde med korttidssygepleje
  • som har lyst til at arbejde i en mindre gruppe medarbejdere

Vi tilbyder
  • god introduktion til Endoskopi og Mave - og Tarmkirurgi
  • aktive, engagerede og professionelle kolleger
  • et tæt tværfagligt samarbejde
  • et afsnit, som er i front med undersøgelse og behandling og som er udstyret med den nyeste teknologi
  • et afsnit med mange internationale kontakter

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler og overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.  Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved afdelingssygeplejerske Charlotte Steensgaard på 2499 5583 eller på afdelingens hjemmeside www.mtk.auh.dk

Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidige erfaring skal være os i hænde senest d. 13. februar 2018.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 8, 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her