Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Børn og Unge Klinik ved Aarhus Universitetshospital

Vi søger en engageret sygeplejerske til funktion som uro-terapeut pr. 1. januar 2021
 
Børn og Unge
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt.
Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit og én klinik.

Børn og Unge Klinik
Børn og Unge Klinik blev i sommeren 2018 etableret som et afsnit i Børn og Unge og varetager ambulant – og dagafsnitsfunktion. Afsnittet indeholder patientforløb i Børnecenter for Lunge- og allergisygdomme, Børnecenter for Cystisk Fibrose, Center for inkontinens samt Center for Sjældne Sygdomme. Derforuden arbejder vi med patientforløb med sygdomme i mave-tarm, lever, nyre, urinveje, blod, led og bindevæv, hormon, øjne samt ortopædkirurgi, neurokirurgi og neurologiske forløb.                                                                  

Vi er stadig et nyt afsnit og arbejder fortsat med udvikling og optimering, med henblik på at sikre det bedst mulige patientforløb. Vi er et afsnit, der arbejder målrettet med udvikling af sygeplejen. Vi er ca. 40 sygeplejersker ansat, som har et tæt tværfagligt samarbejde rigtig mange faggrupper. Derudover har vi samarbejde med hospitalsklovnene og legeheltene. Vi arbejder som nyt afsnit med at skabe en ny fælles afsnitskultur. Afsnittet er opdelt i klynger, hvor man har et primært tilhørsforhold til én klynge, men også kan varetage opgaver i dagafsnittet på tværs af afsnittets specialer. I klyngerne er et meget tæt og godt kollegialt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden med de daglige opgaver, og hvor der er plads til smil og humor.

Vi søger en kollega, som primært er knyttet til klyngen med specialerne gastroenterologi, nefrologi og urologi. Stillingen vil være med henblik på at kunne varetage og -  hvis man ikke allerede har uddannelsen som uroterapeut -  have lyst til  uddanne sig til uroterapeut.
Funktionen som uroterapeut indebærer blandt andet selvstændigt at kunne vurdere og handle på børn med vandladningsproblemer og børn med obstipation og afføringsinkontinens. Man skal blive i stand til at anlægge kateter a demeure, intermitterende katerisation og oplæring i højt skyl. Der vil endvidere være urodynamiske undersøgelser som blandt andet omfatter undersøgelse af trykforhold i blæren. Desuden vil der være opgaver i dagafsnittet, som bl.a. indeholder anlæggelse af PVK, grippernål, sonde, transuretralt kateter og desuden opgaver som injektioner, infusioner, klargøring af patienter til undersøgelser og planlægning og udførelse af diverse mave - og nyre-forløb

Der foregår også ambulant funktion i Horsens, som på skift dækkes af personale fra Børn og Unge klinikken på AUH.  

Vi søger en ny kollega med

  • børneerfaring
  • erfaring med specialerne fra klyngen
  • lyst og evne til at arbejde selvstændigt
  • lyst til at gå i gang med uddannelsen til uroterapeut
  • lyst til og erfaring med at have mange bolde i luften, og at kunne prioritere i forhold til dagens forskellige opgaver. Du skal kunne lide at have vekslende opgaver i løbet af dagen
  • Relationelle og kommunikative kompetencer
  • Fagligt og personligt engagement, initiativ og ansvar
  • Evne til at se muligheder frem for begrænsninger
  • Gode samarbejdsevner og humoristisk sans.

Vi tilbyder
  • et individuelt udarbejdet oplæringsprogram ud fra dine kompetencer
  • god mulighed for kompetenceudvikling
  • sparring med erfarne kolleger
  • et afsnit hvor vi arbejder for et godt arbejdsmiljø og er glade for at gå på arbejde
  • dagtidsarbejde – weekendfri.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgningsfristen er den 23. november 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 27. november 2020.

Vil du vide mere om stillingen kan du ringe eller skrive til afdelingssygeplejerske Lise Jensen Andersen på 2044 2541 eller på liseaner@rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.