Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Center for Rusmiddelbehandling

Erfaren sygeplejerske søges til alsidig stilling i Center for Rusmiddelbehandling – Hørsholmsgade

Vi søger en sygeplejerske med erfaring fra rusmiddelområdet og gerne med flair for borgere med psykiatrisk komorbiditet.

Center for Rusmiddelbehandling København består af i alt seks behandlingsenheder, der tilbyder helhedsorienteret behandling til borgere med rusmiddelproblematikker.

Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade er en af tre enheder, der varetager udredning, afklaring og behandling af borgere med et problematisk forbrug af hash, alkohol og centralstimulerende stoffer (primært kokain og amfetamin).

Som sygeplejerske i Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade varetages indskrivning og udformning af behandlingsplan for borgere med alkoholafhængighed efter sundhedslovens § 141 og herunder endvidere en klinisk vurdering af borgerens fysiske og psykiske tilstand.

Du vil være behandlingsansvarlig i flere borgerforløb og indgå i tværfaglige teams omkring den enkelte borger.

Derudover vil du være en del af vores medicinudlevering, hvor vi bl.a. opstarter ambulante afrusninger og abstinensbehandling af borgere med alkoholafhængighed samt varetager den medicinske behandling af borgere med stofproblematikker.

Du vil tillige varetage blodprøvescreening samt vaccinationer og foretage urintests på borgere i kontrolforløb. Som noget nyt er vi desuden begyndt at tilbyde NADA-behandling som supplement til den sundhedsfaglige behandling.

Du vil indgå i det sundhedsfaglige team bestående af to læger, en sosu-assistent og fem sygeplejersker. Derudover vil du indgå bredt i samarbejdet med rusmiddelbehandlere og sagsbehandlere, hvor vi er organiseret i tre teams, der holder ugentlige behandlingskonferencer.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en stærk integritet
  • er dynamisk og fleksibel samt mødestabil
  • er engageret, ansvarlig og respektfuld i dit virke
  • er grundig i din dokumentation
  • har erfaring med rusmiddelområdet
  • har kendskab til MI og den kognitive metode

Vi kan tilbyde

  • en dynamisk arbejdsplads med høj faglighed
  • grundig oplæring med mentorordning
  • supervision med ekstern supervisor
  • medindflydelse på faglig udviklingsretning
  • gode kollegaer og højt humoristisk niveau i hverdagen

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen på en dynamisk og spændende arbejdsplads med mange alsidige opgaver og tværfagligt samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Stillingen er vagtfri og arbejdstiden ligger primært mellem kl. 8.00 og 16.00, dog med en ugentlig dag med arbejdstid til kl. 18.00.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Jesper Langkjær på 3069 2140.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 21. januar 2021


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.