header background shadow

Jobformidler siden 1978

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Stillingen kan ikke længere søges via Ofir.
Assens Kommune - Sygeplejen

Sygeplejerske til dag-/nattevagter i Akutteam i Assens Kommune

Assens Kommune - Sygeplejen

Har du lyst til et selvstændigt job, hvor du dagligt bliver udfordret med den rehabiliterende, komplekse sygepleje? Vil du indgå i et spændende læringsmiljø og være med til at udvikle akutsygeplejen i samspil med gode kolleger? Så er du måske vores nye kollega!

Akutteam i Assens Kommune søger en dag-/natsygeplejerske pr. 1. februar 2017.    
 
Stillingen er fast og på 32 timer pr. uge og med weekendvagt hver 3. uge i nattevagt. Du skal regne med mellem 20 - 28 nattevagter på et 12 ugers rul - resten af vagter er dagvagter. Ønsker du udelukkende nattevagt, er det også en mulighed.
 
Hvem er vi  
Akutteamet er mobilt og servicerer sygeplejen, plejecentre, hjemmepleje og plejeboliger med vurderinger, sparring og særlige indsatser. Desuden kan speciel behandling foregå på akutplads.  
 
Akutteamet består p.t. af seks sygeplejersker, som dækker dag- og nattevagter alle ugens dage samt afløser hinanden ved fravær. Fra 23. januar 2017 bliver akutteamet døgndækket året rundt. Alle hverdage og aftner vil der være to akutsygeplejersker på arbejde.  
 
Vi har 12 ugers normperiode, og vi planlægger med 3 ugers sammenhængende sommerferie.  
 
Sygeplejekontoret har adresse på Indre Ringvej 8 i Aarup og ligger meget centralt i forhold til Midtfyn/Odense og Trekantsområdet. Leder for akutteam er Pernille Byskov.  
 
I Assens Kommune sætter vi de personalepolitiske værdier højt, og derfor skal du kunne arbejde konstruktivt med værdierne: respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.  
 
Vores målgruppe er:  
  • borgere, hvor en akut indsats kan minimere risikoen for indlæggelse  
  • borgere, der kan udskrives tidligt til fortsat kvalificeret observation og behandling i eget hjem  
  • borgere, der lige er udskrevet/henvist med behov for ny sygeplejefaglig udredning  
  • borgere, hvor øvrige samarbejdspartnere vurderer, at borgeren er tæt på indlæggelse, kan vurderes af akutteam med henblik på faglig sparring  
  • borgere, der i forvejen er kendt i det sociale område, den kommunale sygepleje, hjemmepleje eller er i plejebolig, med akut opstået sygdom, forværring af sygdom eller akut forværring af funktionsevne  
  • borgere, der henvises via praktiserende læge eller vagtlæge til akutteam pga. akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau.    
Om jobbet   
Der er dagvagter, hvor der er lejlighed til at sparre med kolleger, hvor der planlægges akutteammøder og udvikling. Desuden vil du indgå i akutteamets opgaver. Om natten er der en sygeplejerske på arbejde, som dækker hele kommunen i forhold til faste besøg og akutopgaver. Sygeplejersken har bil og kommunikationsudstyr til rådighed.  
  
Vi kan tilbyde:  
  • et selvstændigt job, hvor du bliver udfordret i dit arbejde med den rehabiliterende, komplekse sygepleje hver eneste dag/nat
  • introduktion til området (det faglige, geografien og samarbejdspartnere), Nexus samt Fælles Medicin Kort  
  • et job, hvor du får mulighed for at være med til at udvikle akutsygeplejen  
  • et spændende læringsmiljø, hvor der er gode muligheder for udvikling af den ambitiøse sygeplejerske. Denne udvikling er naturligvis tilpasset den enkelte  
  • mulighed for at dele viden og erfaring med dine nærmeste kollegaer i det daglige  
  • et tværfagligt miljø, hvor delegering af sygeplejeindsatser har en høj prioritet i det daglige
  • en arbejdsplads, hvor det sociale liv vægtes højt  
  • en arbejdsplads, der arbejder aktivt med holdninger og værdier og på, at arbejds- og privatliv skal være forenelig.   
Hvem er du
Vi forventer, at du:  
  • er en dygtig sygeplejerske og er bevidst om dette  
  • er ambitiøs i din sygepleje og higer efter ny viden
  • er engageret og deltager aktivt i de mange faglige og tværfaglige projekter, der foregår, eller er på vej til at blive sat i gang  
  • gerne har erfaring med akutsygepleje  
  • indgår i arbejdet med den rehabiliterende tankegang.   
Vi ser gerne, at du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, samt at dine faglige kompetencer matcher målgruppens behov.  
 
Du kan læse mere om dine kompetencer i forhold til stillingen i job- og personprofil for sygeplejerske i Akutteam i Assens Kommune.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Der er forhandlet tillæg til Akutteam samt ansvarshavende nattillæg. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.  
 
Vil du vide mere  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af den Kommunale Sygepleje i Aarup og Akutteam Pernille Byskov på tlf.: 64 74 67 46.    
 
Samtaler forventes at blive afholdt onsdag den 25. januar 2017.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
25-12-2016
Udløbsdato
19-01-2017
Job-ID
329680946
Jobbets adresse

Assens Kommune - Sygeplejen

Rådhus Allé 5

5610Assens

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden

Job som dette

Sygeplejen
Middelfart
Lindhøj Plejecenter
Odense, Kerteminde
Misbrugscentret
Kolding