Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Diabetes, Hormon og Overvægt Ambulatorium, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

På grund af en ny opgavefordeling mellem læge og sygeplejerske søger vi en engageret sygeplejerske til vores Osteoporose ambulatorium.

Dine arbejdsopgaver vil være at foretage dexa-scanninger, og på sigt oplæres du i at kunne besvare scanningerne. Du får selvstændige konsultationer med patienterne, hvor du varetager behandlinger som infusioner og injektioner, oplæring i nyt medicin og opfølgende samtaler.

På sigt er det muligt at noget af arbejdstiden efter nærmere aftale ligger i Grindsted

I stillingen indgår weekendvagt i en fast sengeafdeling hver 4. uge.

Hvem er vi:
Diabetes, Hormon og Overvægt Ambulatoriet er en travl og dynamisk arbejdsplads med omkring 20.000 besøg om året. Til ambulatoriet hører: Diabetes ambulatorium, øjenscreening, Osteoporose ambulatorium, overvægt ambulatorium inklusiv det Syddanske Overvægtsinitiativ samt en særskilt forskningsenhed. Vi er et stærkt team, som har et rigtig godt sammenhold. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt, og har i hverdagen et meget tæt samarbejde med læger, sekretærer og diætister. Sygeplejerskerne arbejder alle meget selvstændigt med egne konsultationer, men vi prioriterer faglig sparring ved kollegaer højt.

Læs mere om vores afdeling her

Vi søger en sygeplejerske:

  • Der har lyst og evne til at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af og bidrage i en engageret medarbejdergruppe.
  • Der har patienten i centrum, og yder behandling af høj faglig kvalitet.
  • Der trives med at kombinere praktiske færdigheder med dialogen med patienten
  • Der har stort fokus på patient- og pårørendeinddragelse, hvorfor gode kommunikations- og samarbejdsevner er essentielle. 

Vi tilbyder:

  • Et ambulatorium der er præget af høj faglighed og med en meget engageret og kompetent personalegruppe med erfaring på forskellige niveauer, der alle brænder for den gode sygepleje.
  • Et ambulatorium hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø, og hvor der er plads til humor.
  • Muligheden for at fordybe sig i et spændende speciale.

Du får:

  • En grundig oplæringsperiode hvor du tilknyttes en fast mentor. Oplæringen tilpasses individuelt til dine forudsætninger.
  • Mulighed for faglig udvikling via møder, kurser, netværk med kollegaer m.m.
  • Daglig faglig sparring.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hør mere:
Har du lyst til at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte specialeansvarlig sygeplejerske Heidi Elleman tlf. 79 18 50 57 eller funktionsleder Rie Møller tlf. 30 62 58 18.

Du kan også læse mere om SVS her

Ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 23. november 2020

Vi afholder ansættelsessamtaler 26. november 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.