Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til endokrinologisk ambulatorium i Medicinsk Afdeling, SUH Køge

Er du sygeplejerske med akademisk videreuddannelse på Master- eller Kandidatniveau og har erfaring indenfor diabetes?
Ønsker du at være med i udviklingen af de ambulante forløb til at opretholde suveræn kvalitet, som er visionen for Sjællands Universitetshospital?

Så har vi en 4-årig stilling ledig på 37 timer/ugentlig i endokrinologisk ambulatorium.

Det endokrinologiske speciale omfatter ambulatorium med fokus på osteoporose, diabetologi og andre endokrinologiske lidelser samt et sengeafsnit. Vi har blandt andet regionsfunktion indenfor binyresygdomme, knogle/kalk sygdomme samt diabetes.

I ambulatoriet er de primære opgaver varetagelse af selvstændige sygeplejekonsultationer og tværfaglig konsultation ved årskontrol for diabetespatienterne og være en del af arbejdet med initiativer i forbindelse med Steno Diabetes Center.

  • Vi deltager i flere spændende projekter indenfor diabetes- og osteoporose-området
  • Tæt samarbejde med Steno Diabetes Center, hvorfra der kommer til at udgå en del projekter, som alle diabetessygeplejerskerne kommer til at være en dal af
  • Vi varetager insulinpumpebehandling både i opstartsfasen samt overtagelse fra bl.a. Børneafdelingen
  • Vi har stor fokus på den patient-oplevede kvalitet og arbejder med løbende forbedringstiltag

Vi er et ambulatorium som har stor faglighed i de sygepleje relaterede opgaver. Vi har en rigtig god arbejdsplads, hvor hverdagen også er præget af et godt tværfagligt miljø og at finde den bedste løsning for vores ambulante patienter.

Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter.

Vi er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med et bredt spænd i forhold til kompetencer. Vi har et godt samarbejde både internt og med tværfaglige samarbejdspartnere.

Der er planlagt en grundig og individuel tilpasset introduktion, og du får tilknyttet en mentor i introduktionsperioden.

Kendetegnende for dig:

  • Du har erfaring med diabetes patienter og kan varetage selvstændige konsultationer
  • Du har erfaring med insulinpumper
  • Du kan arbejde i et skiftende tempo og du kan bevare de gode samarbejdsevner i alle situationer
  • Du har høj faglighed og interesse for patienter med diabetes, og er løbende opmærksom på udviklingsmuligheder inden for sygeplejen
  • Du kan vise udviklingsresultater
  • Du kan medvirke til at skabe sammenhæng for såvel patienter og kolleger
  • Du har videreuddannelse på Master- eller Kandidat-niveau
  • Du vil være med til fagligt at udvikle dig selv, kollegerne og dermed hele afsnittet frem mod universitetssygehuset i 2023

Yderligere oplysninger:
Ring til afdelingssygeplejerske Patricia Vallebo Lindhardt på tlf. 47 32 25 77 eller mobil 23 93 44 98.
Du er meget velkommen til at komme forbi - ring lige i forvejen.

Læs mere om Medicinsk Afdeling her. Se og hør mere om Medicinsk Afdeling her

Samtaler i uge 9.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.