Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til fast aftenvagt i Akutplejeenheden

Er du sygeplejerske, erfaren eller nyuddannet, og er du vild med komplekse sygeplejeopgaver, men også vild med dit privatliv? Så kan vi tilbyde en super stilling som fast aftenvagt på Akutplejeenheden.

MTO Vigerslevhus akutplejeenheden har til huse på Vigerslevvej i Valby og er en af Københavns sundhedsforvaltnings enheder med 86 midlertidige pladser.

Vigerslevvej består af tre afdelinger med forskellige typer af pladser: akutpladser, rehabiliteringspladser samt pladser for lindring, hvilket giver mulighed for udvikling og et tæt tværfagligt samarbejde.

De midlertidige pladser er et højt prioriteret område i en spændende udvikling med stor politisk bevågenhed.

Akutfunktionen i kommunen er i fokus og kravene til opgaveløsningen giver behov for flere kvalificerede sygeplejersker. Dette er blandt andet udløst af den nationale dagsorden i forhold til Den Ældre Medicinske Patient og Sundhedsstyrelsens krav til kommunernes akutfunktion og medfører en spændende udvikling, hvor borgerne på akutplejeenheden på Vigerslevvej har behov for at få hjælp til flere komplekse sygeplejefaglige opgaver.

Om os
Vi er en afdeling med 30 midlertidige akutte sengepladser. I afdelingen er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og fysio- og ergoterapeuter. Der er tæt samarbejde med vores udviklingssygeplejerske, vores egen kliniske diætist og vores egne service- og køkkenmedarbejdere. Der er tilknyttet fast læge, som kommer tre gange om ugen og går stuegang, og derudover samarbejder vi tæt med de øvrige kommunale enheder og regioner og speciallæger.

Der er ydermere stort behov for at koordinere og samarbejde med bl.a. borgerens egen læge, ambulatorier, pårørende og 1813.

Borgerne opholder sig på akutplejeenheden, når de har et behov for specialiseret sygepleje hele døgnet. Indlæggelsen er midlertidig, og længden på et forløb varierer.

Vi søger en sygeplejersker, der

  • vil være med til at udvikle Københavns Kommunes akutfunktion til at matche de accelererede borgerforløb med tidlige udskrivelser
  • tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, men også er en teamplayer
  • sætter pris på den direkte borgerkontakt og medvirker til at skabe sammenhæng i forløbet for borgerne og deres pårørende
  • vil og kan yde helhedspleje til borgere med komplekse problemstillinger
  • er god til at samarbejde med det øvrige personale og alle tværfaglige samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • et spændende arbejde præget af selvstændighed og alsidige sygeplejefaglige opgaver, hvor hverken dagene eller borgerne er ens
  • fleksibilitet i vagtplan og mødetider
  • engagerede og dygtige kollegaer med fokus på kerneopgaven
  • en arbejdsplads med høj faglighed og plads til nytænkning, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen
  • en arbejdsplads med fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • nærværende ledelse
  • stor mulighed for efteruddannelse og kurser

Løn- og ansættelsesvilkår
Ifølge gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat snarest eller efter aftale.

Mere information
Interesseret eller ønsker du nærmere information eller lave en aftale om at komme til en uforpligtigende snak og rundvisning i huset, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kathrine Herbst på 2151 6840 eller centerchef Berit Juhl på 2491 7755.

Se mere om Vigerslevhus på vores hjemmeside: www.vigerslevhus.kk.dk eller på vores film: https://youtu.be/th9sNHXiyfI.

?Søg via nedenstående link senest fredag den 16. april 2021

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.